KjøbenhavnsBelejring_1658

24

INDLEDN ING .

deres Begyndelse og varede den halve Sommer igjennem; de høre til noget a f det mest Oprørende og Ydmygende for danske Følelser at gjennemlæse, som man kan tænke sig, og Raabet » Væ victis « (Ve de Overvundne), der altid følger de Besejrede, har utvivlsomt under disse Forhandlinger smertelig lydt for de danske R igsraaders Øren og bitterlig ladet dem angre den Karrighed og Paaholdenhed, som de i de siden Brømsebrofreden forløbne 13 A ar havde udvist overfor Bevillinger til Landets Forsvar. Jo mere eftergivende og imødekommende den danske Regering stillede sig , desto mere anmassende og fordringsfulde optraadte de svenske Afsendinge, af hvilke navnlig Coyet, der syntes mest indviet i Carl Gustavs hemmelige Tanke og i hvert Tilfælde fattede den bedst, var en T jener, der var en saadan Herre værdig. Og dobbelt maa Forhandlingernes Gang oprøre, eftersom det paa det Klarligste kan god tgjøres, at den danske Regering aabent og hæderlig i E t og Alt bestræbte sig for at efterkomme de paatagne Forpligtelser. Det var, som den vilde afvaske og bringe i Fo r­ glemmelse den Skyld, den havde i at begynde Krigen Aaret forud, og saavel Meadowe som Carl Gustavs Ven, H u g o T e r l o n , den franske Gesandt, betone gjentagende i deres Breve udtrykkelig, at Intet i Verden kunde bringe Frederik III til at bryde, hvad han engang havde lovet, »uanset«, tilføjes der, »om Hollænderne nok saa længe vedblive at tude ham Ørene fulde.« Provins paa Provins blev hurtig og nøjagtig overgiven til svenske Befalingsmænd og Be­ folkningen formanet til at lyde disse; de 2000 fuldt rustede Ryttere, noget nær de eneste, Landet havde, tilførtes Carl Gustav, ydmygende nok, af Kongens egen Søn , Ulrik Frederik Gyldenløve, med An­ modning om, at denne maatte træde i svensk Krigstjeneste; Tropper, der vare hvervede under stor Bekostning i Holland før Krigens A f­ slutning, bleve afsagte, og Størstedelen af de Rester, der endnu fandtes i Kjøbenhavn eller vare vendte tilbage fra Garnisonerne i Skaane og Bleking, lagdes i spredte Kantonnementer paa Sjælland, saasnart der blev Plads til dem for den svenske Indkvartering, eller sendtes til Vendsyssel og Mors, for at de ikke skulde give den ringeste Anledning til Mistanke hos den frygtede Nabo. Endog de