KjøbenhavnsBelejring_1658

FYEN S GJENEROBRING 1659 .

185

kompagniet. Naar der blæstes til Angreb, gik det saaledes ordnede Rytteikompagni frem i kort Trav, samtlige Ryttere med hævet Pistol i højre Haand, indtil ca. 60 Skridts Afstand fra Fjenden, hvor Be­ vægelsen standsedes og iste Geled afgav sin Ild, i Reglen med 2 Skud; paa Ritmesterens Kommando svingede dernæst iste Geled halvgeledvis ud til højre og venstre med To, Firer eller Halvgeledder °& i Galop udenom de udvendige Fløje, for derpaa ved Bagom- Opmarsch eller Indsvingning at indtage Pladsen som bageste Geled i Kompagniet. 2det og derefter 3die Geled forholdt sig ganske paa samme Maade. Denne Angrebsmaade, der var den almindeligste og meget yndet, især i tyske Hære, kaldtes »Karakollering«. Under alvorlig Kamp viste det sig ofte umuligt for iste Geled at komme i Orden hurtigt nok efter at have karakolleret, og i saa Tilfælde fortsattes Ridtet, indtil man var naaet bag en dækkende Terrængjenstand eller bag Træfningens Fodfolk, hvor Geleddet da tog Opstilling — »satte sig«, som det hed i Kunstsproget — og hvor Kompagniet (Eskadronen) paany formeredes, efter at 2det og 3die Geled ligeledes vare komne tilbage. F'ølte man sig Fjenden overlegen, eller viste For­ holdene sig ugunstige forSkydning, gav man Afkald paa »Karakolien« ; iste Geled greb da, efter at have afgivet sin Ild, til Sværdet og satte i Galop ind paa Fjenden, efterfulgt af de to andre Geledder. Denne kraftigere Angrebsmaade havde allerede Gustav Adolph foreskrevet eller dog anbefalet det svenske Kavalleri fortrinsvis at anvende, og fremragende danske Rytterførere som U. C. Gyl denl øve og Hans Ahl e f e l dt vides ogsaa med P'orkjærlighed at have attakeret »a la française«, som det kaldtes. Den nuværende Form for Rytter­ angreb, hvor Sabelen fra første Færd er dragen, medens Pistolen bliver i Hylsteret, og Eskadron paa Eskadron i stedse stærkere og stærkere Gangart, tilsidst i Karriere, sætter ind paa Fjenden, var det først forbeholdt en senere Tid at sætte i System. For at blive ved venstre Fløjs Kamp: Eber s t e i n lod sig ikke forknytte ved det første mislykkede Angreb. Han kaldte sit Reserve­ rytteri til og førte med Dødsforagt gjentagne Gange sine Rytterlinier frem mod den fjendtlige Stilling, for lige saa ofte at blive standset af den ødelæggende Ild fra det bag Hegnet posterede fjendtlige Fodfolk