KjøbenhavnsBelejring_1658

FYENS GJENEROBRING 1 6 5 9 .

1 7 3

tog han fra Schack følgende, i Oversættelse gjengivne Brev, dateret Odense Dagen forud: »Højædelbaarne! Je g har skyndsomst villet lade min Hr. Broder vide, at je g med min medhavende Armé idag er naaet frem til Odense, og da je g af nogle polske Officerer erfarer, at Hr. Broders Folk ogsaa have fæstet Fod paa denne 0 , henstiller je g til Hr. Felt- marskalk og Broders bedste Omdømme og Godtbefindende, om han helst vil lade de til mig beordrede 2000 Ryttere og 200 Dragoner samt Infanteri snarest afgive eller foretrækker at gaa videre med det samlede Korps. Je g skulde formene, at da Fjenden har trukket sig tilbage til Nyborg, ville vi med de nævnte 2000 Ryttere og 200 Dragoner eller alle Dragonerne i Forbindelse med Infanteriet være istand til at indespærre ham, hvis man ikke skulde foretrække at gaa løs paa Fjenden med hele Styrken. Hvad der tykkes ham bedst, derom forventer je g nærmere A fgjø relse; thi jo før denne kan træffes, desto bedre, for at Fjenden ikke yderligere skal forskanse og nedgrave sig. Paa Brød vil det komme til at skorte, men je g skal, ihvorvel Byen er temmelig ødelagt, gjøre Anstrængelse for, at saa- meget som muligt heraf haves i Forraad og bliver skaffet tilveje. Med behagelig Anmodning om flittig at ville hilse Hr. Ditlev v. Ahle- feldt forbliver osv.« Ihvorvel dette Brev var holdt i en høflig Tone, og Schack ifølge den ham a f Kongen givne Myndighed maatte siges at være i sin gode Ret til ikke blot at henstille, men ogsaa at forlange den om­ handlede Troppeafgivelse af Ebersteins Korps, var det dog mindre hensynsfuldt mod Eberstein nu, da denne havde fast Fod paa Fyen ligesaavel som Schack, paany at rejse dette Spørgsmaal. Eber­ stein blev da ogsaa meget forbitret derover; han fandt, som han i sin Beretning til Kongen udtrykker sig, at et saadant »Traktement« var imod al »Krigsræson« og Billighed og en daarlig Tak for den »Møje, Arbejde, Troskab og Flid«, som han havde lagt for Dagen ved Overførelsen a f sit Korps, til Hindsgavlsodde. Eberstein oversaa aabenbart, at det heller ikke havde været morsomt for de Andre at springe i Vandet ved Kjerteminde. Efter at have raadført sig med Generalmajor Q v a s t og Generalkrigskommissær D i t l e v A h l e f e l d t