KjøbenhavnsBelejring_1658

FYEN S GJENEROBRING 1 6 5 9 .

1 6 1

falede Schack anlagt en forskanset Lejr for en stærk Avantgarde ved Kjerteminde og lod Hovedstyrken gaa i Kantonnement paa Hinds­ holm. Eberstein sendte han ved en hurtigsejlende Kaper Bud om, at han havde iværksat Landgangen; han anmodede tillige Eberstein om, hvis han ikke allerede var kommen over, da at overlade ham de tidligere omtalte 2000 Ryttere og 200 Dragonér. Istedetfor til Vejle, som Aftalen maa have været i Eckernførde, ønskede han disse sendte til Horsens, hvor Indskibningsforholdene vare bedre. I Anledning heraf afgik de Ruyter og Bjelke nogle Dage efter med Transportskibe til den jydske Kyst. F ra Kjerteminde droge de slagne Svenske ad Nyborg til og tog Stilling paa Skalkenbjerg ved Landsbyen Skalkendrup; da de imidlertid mærkede, at Schack ikke fulgte efter, men havde slaaet Lejr, for­ andrede de deres Plan og gik i Ilmarsch over Flødstrup, Skovsbo og Hundslev til Ulriksholm, hvor de ankom den 2den November i den Hensigt næste D ag at overfalde den danske Lejr ved Kjerteminde. Paa en eller anden Maade havde imidlertid Po u l B a g g e r , residerende Kapellan i Kjølstrup, senere Præst og Provst, faaet Nys om deres Forsæt, og han var ikke sen med, saasnart Mørket faldt paa Natten mellem den 2den og 3die November, a f »patriotisk Affektion, uden præstelig Habit« — som han udtrykker sig — at ile til Schacks Hovedkvarter med sin vigtige Nyhed1). Da Svenskerne ved Daggry ankom nord for Kjertinge Nor og vilde bryde frem fra Bakkepartiet »Lodne Høj«, bleve de derfor overraskede ved at finde det danske Korps staaende i Kampstilling ved Drigstrup og Kjærby. De trak sig under disse Omstændigheder uden Sværdslag tilbage til Munkebo, hvor de forskansede sig og lod Kirkegaarden indrette til Reduit. Rygtet om, at Eberstein var landet i Vestfyen, gjorde dem fra nu af meget vaklende i deres Optræden og skræmmede dem snart fra Munkebo-Stillingen. Den 7de November blev denne saa, med O D a d en brav e B ag g er — en S ønnesøn a f den b erø m te O dense K jø b m an d O lu f B ag g er (B ager) — vendte tilbag e til K jø lstru p , havde S ven skern e hæ vnet sig ved i B und og G ru n d at u d p ly n d re P ræ steg aard en, saa at h an b o g stav elig intet A nd et ejed e en d de gam le K læ d er, h an var g aaet til K jertem in d e i. F re d e rik I II be­ lø n n ed e h an s F æ rd ved A aret efter at tildele ham A g ed ru p Sogns K orn tien d e. S. A. Sørensen. II