KjøbenhavnsBelejring_1658

FYEN S G JENEROBRING 1 6 5 9 .

Krigsskibe og navnlig at ledsage Transportfartøjer fra Kjøbenhavn til Kiel. Denne Havn var nemlig udset til Samlings- og Udgangs­ punkt for et større Landgangskorps, som det paatænktes at sammen­ sætte under Feltmarskalk H a n s S c h a c k s Overbefaling. Til Dannelsen a f dette Korps skulde den kommanderende General i Nørrejylland, C l a u s A h l e f e l d t , afgive 3 jydske Rytterregimenter og en Del Fodfolk; Generalguvernøren i Hertugdømmerne, Feltmarskalk E b e r - s t e i n , skulde levere 2000 Ryttere og 200 Dragoner a f de allierede Tropper samt 1000 holstenske Ryttere, medens S c ha c k selv fra K j ø b e n h a v n skulde medbringe 3 Regimenter hollandske H jæ lpe­ tropper og den Del af Garnisonens Mandskab, der, efter at Borger­ skabet havde overtaget den indre Vagttjeneste, kunde undværes ved Fæstningens Forsvar. Ahlefeldt skulde tillige for sin Person indfinde sig i Kiel som Schacks Næstkommanderende, medens det anbefaledes Eberstein at lade sine tiloversblevne holstenske A f­ delinger slutte sig nærmere sammen med de kurfyrstelige Hjælpetropper, og selv med hele Korpset at tage Opstilling imod Fyen paa Grænsen a f Nørre- og Sønderjylland. I Løbet af Maaneden arbejdedes der nu saavel paa Halvøen som i Kjøbenhavn med fuld Kraft paa Udrust­ ning, Proviantering m. v. til dette Landgangskorps, og den 23de S ep ­ tember, efterat Tilladelse til at benytte den hollandske Plaade endelig var opnaaet, udfærdigedes Forholdsordre og Fuldmagt for Schack som Korpsets Chef. Fuldmagten, i hvilken den ovenfor omtalte Sammensætning a f Korpset nærmere var angiven, var meget om­ fattende; den gav Schack en udstrakt Myndighed og saa godt som frie Hænder. Der blev paa Forhaand tilsagt ham, at Alt, hvad han fore­ tog sig og satte i Værk, skulde af Kongen for »godt e rag te s«; alle Embedsmænd »saavel i vort Rige Danmark som i Fyrstendømmet Holsten, hvor han ankommer«, skulde yde ham al Assistance og H jæ lp; han kunde overalt lade paabyde »uden nogen Persons Anseelse fornøden Kontribution til Armeens Underholdning«, og det var ham tilladt efter hans egen Konduite offensivt og defensivt at »agere paa hvilken Province og Insul, som han selv bedst og raadsomst eragter, at Landgang bekvemmeligst kan ske«. I denne sidste Bestemmelse indtraadte der dog faktisk en Indskrænkning, idet det var en hemmelig