KjøbenhavnsBelejring_1658

STORMEN PAA KJØBENHAVN. 129 major H a n s A h l e f e l d t giver Møde med sit Reserverytteri, den syge Rigshofmester J o c h u m G e r s d o r f lader sig bringe hen til Kamppladsen, og i Spidsen for 300 Matroser, tagne fra Orlogsskibene, iler Admiral O b d a m , der ligeledes havde været fængslet til Syge ­ lejet, frem til Undsætning. Men Banérs Kamp synes fra første Færd af at have været ganske haabløs. Ikke paa noget Punkt kan han trænge igjennem, og det er kun nye Ofre, der bringes, da den tapre W a w a s s o r med Resterne a f sin Brigade efter Kongens Ordre ankommer fra Vestfronten og i Fo r­ bindelse med Ascheberg foretager et sidste fortvivlet Angreb, ved hvilket Wawassor falder. Nu da det begynder at lysne mod Dag, gjør For­ svarernes Ild dobbelt Virkning, og da Obdam og hans Matroser an­ komme, et*e de sandsynligvis kun bievne Vidne til, at Banérs Tropper i vild Flugt over Sortedamssøen ty tilbage i Retning a f Vartov. E t malerisk, paa een Gang opløftende og storslaaet, vildt og gribende Skue, maa det i Morgenrødens Belysning have frembudt, da Kjøbenhavns Stridsmænd, medens Voldenes Kanoner tordnede, K lok­ kerne ringede og Takkesangen lød fra Kirkerne, under høje Sejrs- raab brød ud gjennem alle Porte for at sætte sig i Besiddelse a f de Volde, Grave og hele den foranliggende Slagmark, som de havde kæmpet saa mandelig for. Øjnende den flygtende Fjende i det Fjerne, fandt de Valpladsen i Ordets bogstavelige Forstand bedækket med hans Døde og Saarede, henkastede Vaaben, Krigsmaskiner og Tros. Det vilde have været smukt, om enkelte raa og oprørende Plyndringsscener ikke havde plettet den herlige Sejr. Men Rovlysten staar ikke Mordlysten fjern; Lidenskaberne flammede endnu efter den forbitrede Kamp, og de svenske Officerers kostbare Guldkjæder, Ringe og prægtige Dragter vare for fristende for de Sejrende, hvoraf næppe mange ejede Skillings Værdi, og som nu i et halvt Aar havde maattet lade sig nøje med de knappest tilmaalte Rationer1). J) D et v ar d o g n av n lig H o llæ n d ern e, hvem m an ik k e tu rd e v æ re altfo r n ø jeseen de m ed, d er g jo rd e sig sk yld ige i disse U dsk ejelser. Bl. a. fo rtæ lle r m an saaledes om dem , at d a de fan d t G en eral W avassor, sk ar de lians ju velsm y k ked e Ø ren a f u n d e r U d ra ab e t: »D ette e r for de W itt, d ette for P ete r F lorissen« — d eres i S øslaget i Ø resun d faldne A dm iraler. S. A. Sørensen. 9