KjøbenhavnsBelejring_1658

1 2 0

STORMEN PAA KJØBENHAVN.

lil hver af Fersens og Wawassors Stormkolonner hørte desuden en Av a n t g a r d e paa 200 Mand Musketerer og Matroser, forsynede med Granater og allehaande Stormredskaber, hvormed de skulde bane de Stormende Vej over Gravene og opad Voldene. Disse Avantgarder, der, indtil Angrebssignalet blev givet, marscherede paa Kolonnernes udvendige Fløje, vare iklædte hvide Skjorter eller Kapper med tilsvarende Hætter, for at de under Fremløbet ikke skulde skjelnes fra Sneen eller Isen1). Den nærmere Sammensætning ses af følgende svenske Ordre: »For samme Brigade skal føres efterfølgende Kommanderede og Materialier, nemlig: 30 udkomman­ derede Musketerer med deres Officerer, hvilke derpaa strax skal følge 2 Løbebroer eller Isbroer med en Skibskaptain og 8 Baads- mænd, 30 Baadsmænd med skarpe Øxer at omhugge Palissaderne med og derhos en Højbaadsmand; 20 dobbelte Stormstiger, og paa hver Stige 2 Sække fyldte med Hakkelse, skal regeres af en Skibs- lieutenant og 80 Baadsmænd; 10 Kapper at kaste over Palissaderne, som skal drages af Underofficerer eller Udkommanderede; 8 komman­ derede Musketerer, som skal skyde Granater2), tilsammen 64 Stykker; 48 Haandgranater, som skal kastes af 6 Personer, hver Person 8 Stykker; 6 Haandgranater, som skal kastes af 12 Konstabler; 4 Baadsmænd med Baadshager. Og derpaa skal Brigaden følge.« — Begge Kolonner havde Ordre til med den størst mulige Voldsomhed at gaa løs hver ) D en sn ild e In d re tn in g a f disse G ran ater og a n d re F y rv æ rk e risa g er, som K n o b m a c h e r , C arl G ustavs k u n stfæ rd ig e F y rv æ rk e r, iv rig h av d e v æ ret b e ­ sk æ ftiget m ed at fo rfæ rd ig e, o g h v o ra f h an lovede sig sto r V irk n in g , blev e fte r S torm en m eg et o m talt i K jø b en h avn . H jø rin g sk riv er bl. A. h ero m saa- le d e s: »D e h avde ik k e b lot F y rm ø rse r m ed sig, m en o gsaa H a a n d g ra n a te r til at k aste in d over V olden, og end d a d esfo ru d en h av d e de det, som a ld rig før er h ørt. D e h av d e o p tæ n k t n og le sm aa G ran ater saa store som et Æ g ; p aa den ene E nd e v ar som en F o d a n g e l, at h vo r de kom h en p aa en M ands K læ d er bleve de h æ n g en d e, til de b rast sø nd er, h v o rv ed da flere h osstaaen de k u n d e b live b esk a d ig ed e . P aa d en and en E n d e var en S tok saa tyk, at den k u n d e ty id e en M u sk etp ib e o g sidd e m ed E n d en for K ru d te t som en K u g le, og G ra­ n aten u d en fo r P ib e e n d e n p aa M usketten. F ra d en n ed erste E nd e a f S to k k en op til den ø veiste ved G ran aten v ar et L ø b til L ø b e k ru d t, som v ar om v u nd et og b u n d et m ed P ap ir, saa at, n aar de sk ø d m ed M usketten, sk ø d de Ild u d i L ø b et, og K ru d tet i M usketten førte S to k k en o g G ran aten frem , h vo r de vilde.« ') S an d synligvis h a r h ele O b erstv ag tm ester S ch m idts K om m an do o gsaa v æ ret k læ d t i H vidt, h v ilk et d o g ik k e b estem t k an ses.