KjøbenhavnsBelejring_1658
S T O R M E N P A A K J Ø B E N H A V N Natten mellem den iode og u t e Februar 1659.
I. C a r l Gustav havde efter al Sandsynlighed forskjertset det gunstige Øjeblik til Danmarks Erobring, da han ved Ankomsten foran Kjøbenhavn den n t e August 1658 afslog den indstændige Anmodning, som Erik Dahlberg, Arvid Fo rbu s, Clas Thott og andre kjække Hærførere rettede til ham om ufortøvet at skride til Storm og i Spidsen for sine prøvede Krigere, hvem endnu intet Vanheld havde ramt, at gjøre Fo rsøg paa over de udtørrede Grave og forfaldne Jordvolde at trænge ind i Danmarks Hovedstad. Han havde vel ved denne Tøven vundet det faste Punkt Kron borg og skaffet sig et mægtigt Belejringsartilleri; men ligesaa lidt som han ved Slottets Erobring var bleven Herre over Øresund eller havde kunnet forhindre vore Allierede Hollænderne i at bringe K jø benhavn Undsætning, ligesaa lidt opfyldtes hans Haab om at kunne overvælde Kjøbenhavn med Kronborgs Kanoner. Tvertimod maatte han være Vidne til, at Kjøbenhavn i ydre som i indre Kraft syntes at voxe sig stærkere, jo længere Belejringen varede, og til sin Ærgrelse fik han at mærke, at han til Tider endog kunde komme til at overtage Forsvarerens Rolle.
Made with FlippingBook