Kjøbenhavns glas- og porcelainshandler Forening 1872-1922

stellet, vi talte om, hverken bevare vor Skønhed eller komplettere de Mangler, der er opstaaet. Nogle iblandt os kommer maaske til al sakke agterud paa vore gamle Dage. Det er da en Glæde for os, at det Tankefrø, som Foreningens Stiftere nedlagde, i Tidens Løb har faaet en saadan Vækst, at Foreningen nu er i Stand til at yde uheldigt stillede Kolleger en virkelig Støtte, saa at vi kan sande Digterens Ord om, at alle smukke Tanker de kan slet ikke dø. For at forklare, hvorledes det er gaaet til, at Foreningen i de for­ løbne 50 Aar er naaet saa forholdsvis vidt, som den er, maa vi igen kigge lidt i Protokoller og Begnskaber. De fremragende Mænd, der skrev Foreningens første Love, bestemte, at kun en saa ringe Del af Indtægterne som 100 Kroner turde benyt­ tes til aarlige Driftsudgifter og eventuelle Understøttelser. Resten skulde henlægges til en Understøttelsesfond. Det vilde imidlertid have haft lange Udsigter, hvis vor Stiftelsesbygning skulde have ventet paa den langsomme Vækst af Fondet alene fra Medlemskontingenterne, og det var da ogsaa først efter at Firmaet Bucka &Nissen, Fabriken Alumi- nia, Bing & Grøndahl og Holmegaards Glasværk i 1879 var traadt til med større aarlige Bidrag, at de dristigste blandt Foreningens Med­ lemmer turde udkaste Tanken om en Stiftelsesbygning som et fjernt Perspektiv. Efterhaanden er der traadt flere større Bidragydere til, og ved for­ skellige Jubilæer etc er Foreningen blevet betænkt med Gaver, saaledes at Bestyrelsen paa et stærkt besøgt Møde i Marts 1905 kunde frem­ sætte et Forslag om at købe en Grund i Bibegade og derpaa opføre en Stiftelsesbygning efter Bygningsinspektør, Arkitekt Nicolai Han­ sens Tegning. Forslaget mødte til en Begyndelse en Del Betænkeligheder og Ho­ vedrysten. Vi mindes f. Eks. at afdøde Glashandler Ronge, hvem vi skylder saa megen Taknemlighed, paa Generalforsamlingen stemte imod Forslaget, og først efter at Formanden bagefter personlig paany