Kjøbenhavns glas- og porcelainshandler Forening 1872-1922

og under Herr Kjersgaards Formandskab er Foreningen gledet ind i det af Stifterne tilsigtede mere ideelle Leje. Foruden at Hjælpesagen er traadt stærkere i Forgrunden, har Stifternes Tanke om ved kolle- gielt Samvær at dygtiggøre sig til sit Arbejde, faaet rig Støtte gennem Fabrikernes Invitationer til ved Fællesbesøg at sætte sig ind i Varernes Tilvirkningsmaade. Publikum har jo som oftest ingen Anelse om, hvorledes vore Varer bliver til og vil gerne belæres, ligesom vi ogsaa selv ved de belærende Besøg paa Fabrikerne bedre forstaar at bedømme Genstandenes Værdi. Var der i gamle Dage faa Fornødenheder og intet Udvalg, gælder det nu til Dags om at være med i Udvalget og selv forstaa det Arbejde, en Genstand er undergaaet, og som har beslemt dens Pris. For enhver, som omfatter sin Gerning med Kærlighed, bliver denne interessant, men vort Fag byder yderligere den Fordel, at vore Artikler staar i saa inderlig Forbindelse med Festglæder. Hvad enten det drejer sig om en Fest- eller Fødselsdagsgave eller om et Brudeudstyr, forplanter lidt af Festglæden sig uvilkaarlig fra Køber til Sælger. Hvor er det f. Eks. ikke fornøjeligt at mærke de unge Bryllupsfolks Glæde ved at skulle stifte Bo. Det bliver som at faa Lov til at tage Del i deres Glæde, naar man som Sælger bliver spurgt med paa Baad. Man ved, at det Vinstel, de Unge køber, vil blive Vidne til de Smaafester, som de glæder sig til at kunne arrangere for nærmeste Slægt og Venner; ja ofte faar man Lejlighed til at følge med i det unge Brudepars Glæder frem i Tiden. Det hænder jo, at et Par Glas er gaaet itu, inden man naar til Barnedaaben, for ikke at tale om Konfirmationen eller Sølvbryllup. Det Vinstel, vi solgte det unge Brudepar, har medens dette og vi andre er blevet ældre med Aarene, maaske bevaret sin Skønhed, og vil hver Gang, det kommer frem, forjætte om ny Glæder. Men, som sagt, vi bliver ældre med Aarene og kan ikke som Vin- 13