Kjobenhavnerliv

greberi! ben ©ijoenbeS 2 )iober.

251

at ftaa i nærmere gortjofb itl fjenbe, fortalte bem uemtig, at ^rtnb? fegfen lun tjaobe gioet benne |jof=féte, før Ijun i ©gcnffab af SjSrioatperfon agtebe at mobtage bem paa „©afen". SnOitation „tit Sfje paa ©aten" lom ba ogfaa efter nogle faa 2 )age§ forløb. §er Oar Sttt aitberlebeg. forubctt ©fuefpitfer* fetffabet Oar ber af ©jæfterne fra ©tueetagen fun 9iitmcfter SSoIff og en anben Officer, men berimob Sieutenant ©djoppc og fem tit fej §errcr, meft ktjraSfeerofficerer. (Sit tjuSoant ©jceft Oar ben oibt bcfjcnbte $ecr 2 ttbredjt, ©tatémufifuå og Sranblapttain i 2 tarfju§, en noget røbbftéfct og meget tljftig gammelagtig ftjr, ber ftob tjøit anffreOen fjog §b§. ^)øt£)cb og førte et meget frit ©prog oOerfor Ijenbe. Øoerffott fortæller: „Seb oor ^nbtræbeffc t et ftort, tiotigt og rigt møbleret SSæreffe font fru £>orn tfenbe S)amernc intøbe nteb fntifenbe 2 Infigt og aabne Sfrme, mebettS 2 (I 6 redjt, font tjjemme og albeleg ugenert, paa fin ftturrige fjjertetigc 9J?aabe mobtog bent af o§ 9J?anbfo(f, ber fra tibfigerc øpfjotb i 2tarfju§ Oare fjam beljenbte. 2>c Xifftebeoærenbe Oare fnart i en Ijøirøftct munter ©arntale, fjOort ^rinbfegfen, ba fjun ubeit minbfte (Sercntoniet, ocnfig og let i ScOægctfer, traabte inb, bab bent ont iffe at fabe fig forfttjrre, fjoor* efter tjun fiofigt og fpøgenbe beltog i ©amtalen. 2 )er øar paa ©aten foregaact en fufbftænbig forOanbftng nteb SjSrinbfeåfen fra ©tueetagen: fjun oar fnaffont meb fin 23erben§tone, en for 2 tftc tjberft opntærlfont Særtinbe og tigefaa betjagetig i fit Scefen font fmuf af Stnftgt og agil i fin titfe trioetige ^erfon. §enbc§ ^eftigfjeb forraabtc tjenbe fun, naar Sateit titfætbigOiå fatbt paa noget af bet 9Jc'cget, font fjun tjofbt for, at man føgte at frænfe tjenbe nteb. ©aa= tcbcå ba ©fuefpiffer ©entjotm bentærfebe, at bet Oar ©fabe, at ber i Serrænet ub for ^afæet oar cn 23rinf, font tjinbrebe Ubfigtcn. „Sa, jeg maa nøie§ nteb at fe paa Sanlcn iftcbetfor paa ben bcifige ©ng, font tigger bag Oeb ben," fagbe fjun fmifcttbe, — men OebbfeO faa meb ftigenbc £eftigtjeb: „Og faa tægger man an paa at gjøre ben affftjefig for mig! ©futbc $)e troe, at man iffe tjar flammet fig for at bruge ben til Slctterptabg? Scroore, fige for mine SSinbuer, fjar be tjenrettet en Hftorber. Seg gjorbe 21 ft for at at faae bet afoærget; ja ba jeg iffe funbe bringe bet bertit fjo§ ©tiftsøorigljebcn, tjenOenbte