Kjobenhavnerliv

162 ©e ligge paa Sanbet. og meb @t ubBrøb Dt Begge paa cn ©ang: „@r bet tffe — er bet iffe?" — „So ganffe rigtig, bet er" — og faa Oifte bet fig, at oi to graafyaarebe Sftcenb Oare gamle befjenbte, ber iffe fyaobe fet fyinanben i mange Slar. ©t §aanbtrt)f, og UngbomSOenffabet feircbe en ffjøn ©jenopftanbetfe. 92u gif bet Iø 8 meb ©pørgåmaal. ^panfeit — jeg falber fyam faalebeå iftebetfor fyan§ rette 9?aDn, tfyi man bør Ocere biSfret — gaO mig en fort ©ftlbring af fine SiDgfata. £>au er ©roSferer, fyar fyaot flere gobe 2lar, men af! bet Oar gaaet fyam font i $arao§ ©røm: be ftjo magre ®øer fyaobe opftugt be ft)t> febe, og nu Oar bet fnap nof, at fyan meb fin ftore gamilie funbe fomme ub af bet. ©et oar en tøiftorie, ber i Dore ©age iffe fyører tit ©jætbenfyeberne. føanfeng Stnfigt' bar ogfaa Præg af hummer og gjeitnemoaagebe fætter, ffjønbt bet lob tit, at ©fynet af mig fyaobe opmuntret fyam. $eg fpurgte fyam, om fyan, tigefom jeg, fyaobe Droget at ubrette fyett ab ©tranbfanten, efterfom fyan tog ub nteb SBanen. „Sa paa en Dig SJtøabe fyar jeg 9?oget at ubrette. Seg ffat fpife tit Sftibbag." „@r ©u bebt ub?" „9?ei — fyog min familie — oi tigge paa Sanbet — i Saarbæf." „Sigge $ Sanbet — og bet atterebe nu?" ubbrøb jeg oOerraffet. „Sa, bet maa ©u nof fpørge," fagbe fyan, ibet fyan forføgte at unbertrfyffe et tet ©uf. „@er ©u, Singen er ben. S ben fibfte ©neg Star fyaDe Di attib ligget paa Sanbet, bet Dar førft, oprigtig talt, fun en SKobefag for min gamilie, fenere bteD bet cn 9'iøboenbigfyeb, ba to af mine ©øtre tibe af Stegfot og trænge til friff Suft og til at babe fig. $or mig felo Dar ber iffe ©tort Dunbet i Sletning af Øiefreation, tfyi mit SanbtiD inbffrænfebe fig, meb Unb= tagelfe af ©ønbagen, i heglen fun til fra Sti. 9 Slften tit ben næfte Sporgen $t. 7. (5n bettjbelig forøget Ubgift Dar bet jo attib baabe i Seie, t ©eforbring, og fyoab ber eUerg- fulgte meb. 9Q?en bet lagbe jeg iffe faa ftor $ægt paa, faalænge ©agertte gif gobt, og mine