Kjobenhavnerliv

92

®n banfl ftapergaft og $aperiet.

SOZen be ft! føbber at gaa paa: fanben oar faret i fyan§ M'jælling, faaoibt jeg øeeb fab Ijun fom Ungmø nebe Oeb ©ammelftranb; men nu, fjaft Su mir nidjt gefeljen, nu bteO ber leiet en ftor Seiligljeb, ben bleo møbleret fom t>o§ en SJtinifter, 3Jfabamen ft! fat paa en fyel Sel ©nt)ltegjæfter, font for at faae et SJfaattib SJfab, freben? febe for fjenbe, falbte t)enbe fru iBottefen, font Ijun jo ftjnteg rigtig gobt om. Og ber Oar ©jæfterering fra iftorgen til Aften, fruen Ijaobe fin Soge i £l)eatret, fyoor Ijun tnbbob fine fine $eninber, ja, Se Oil i!!c tro mig, men fpørg lun Ane ont bet iffe er fanbt, Ijun Ijaobe en Sftamfelle til fin OpOartning, fom Ijun falbte fin dammer? jontfru. Og SRanben, fom §olbt af at pimpe, lunbe faae fin Sqft ftgret, bog fjelft ube, for bet fornemme $æfen, fom ^jællingen fjaobe inbført, fmagte Ijant flet i!!e, og Ijun faae ba ogfaa gjerne, at fjan Oar borte, for 9?eiemanben, mente Ijun, ftaf bog attib igjennent. Og for at faae SoO til at leOe paa fin Sftaiteer, oar Ijan oillig til at gioe pengene, ja fru Sollefeit bleD enbog $a§femefteren. <Éaa? ban gi! bet et s^Sar Aar i @u§ og Su3, nten en ffjønne Sag oar ^aSfen læn§. Set ene