KjøbenhavnUniversitetsbibliothekFør_1728

34 undt liam en Hvælving i Sor Kirke, hvor han dem knnde ind­ lægge, og ingen anden end han selv Nøglen til havde. Hvor­ til blev svaret, at dersom han vilde bede sig en Tid lang Forlov, medens han sådanne Mannscripta kunde igjennemse, skulde de[t] ham her på Steden tillades deraf at udskrive og optegne, hvad ham lyster, men Professorerne ingenlunde at kunne dem fra Steden alle tillige udlåne og udstede.“ Dette Afslag blev virkelig for så vidt også opretholdt i en følgende Tid, som det er sikkert, at Stephanius ingensinde fik hele den historiske Samling udlånt på én Gang til Sorø. På den anden Side nægtedes det ham naturligvis ikke at låne enkelte Håndskrifter, og i en endnu bevaret Fortegnelse, som Stephanius selv har opsat over de Manuskripter, der i Årene 1640 og følgende efterhånden udleveredes ham fra Universitetsbiblio- theket, opregnes ikke færre end 58 sådanne'1. Det er ikke rimeligt, at ret mange af disse Håndskrifter bleve givne tilbage til Bibliotheket i Stephanius’s Levetid, thi efter hans Død (f i 1 Fortegnelsen tindes i et af de Stephaniske Håndskrifter i det kgl. Bibliotkek i Stokholm, signeret K 5 (det er nævnet i Apographum donationis M. G. de la Gardie (Holmiæ. 1672.) Fol. E 2v (som Nr. II) samt i Histor. Tidsskr. IV, 137). De fleste af de Håndskrifter, som anføres i Fortegnelsen, indeholdt store Suiter af Diplomer (ganske vist væsentlig i Afskrift), og Ste- plianius har til Vejledning for sig selv under sit Arbejde givet fuldstændige Registranter over hvert Håndskrifts Indhold, hvad der giver Fortegnelsen en meget stor Betydning. løvrigt fremgår det ikke med fuldkommen Sikkerhed af Fortegnelsen, om den er ført ned til Stephanius’s sidste Levetid (kun for et Par af Håndskrifternes Vedkommende kjender man Tiden, da Lånet fandt Sted, se O. V'ormii Epistolæ I, 250 og 277), men der synes dog snarest at være Rimelighed derfor på Grund af den overordentlige Nøjagtighed, hvormed den i alle andre Henseender er ført, og for så vidt man derfor kan støde på Vidnes­ byrd om, at Stephanius har benyttet et og andet af Universitetsbibliothekets Håndskrifter, som ikke nævnes i Fortegnelsen, vil det altid ligge nærmest at antage, at Benyttelsen falder før Udgangen af 1640. Dette gjælder måske også om det Håndskrift, hvorefter han 1642 udgav Svend Ågesen m. m., og som ikke synes at være anført i Fortegnelsen (jvfr. dog den i Tillæget aftrykte Håndskrift­ fortegnelse fra 1662, under Capsa Cypriani, Ordo 3., Nr. 20), men iøvrigt kunde jo Udeladelsen også tænkes at hidrøre fra, at han fra Begyndelsen af havde til Hensigt at udgive det med hele dets Indhold.