KjøbenhavnUniversitetsbibliothekFør_1728

17 vilde have interesseret os fnldt så meget som noget af de Håndskrifter, der fik Plads i Bibliotheket h Inden jeg forlader Keformationens Århundrede, vil jeg endnu nævne et om ikke håndskrevet, så dog med Hånden udført Arbejde, som tilhørte Bibliothekets ældre Samling, skjønt det ikke findes opført i Katalogen over denne. Det var et tegnet Kårt over Danmark, udført på kongelig Befaling (om­ trent 1554) af Marcus Jordan, Professor i Mathematik ved Uni­ versitetet, og derefter af ham afgivet til Bibliotheket2. I dette sidste synes allerede at ligge en Antydning af den Stil­ ling, Bibliotheket i senere Tid kom til at indtage som en Slags Hoveddepot for literære og videnskabelige Arbejder, udførte for Kongens eller Statens Eegning. Som Helhed var Bogsamlingen i „Vetus Bibliotheca“, trods enkelte gode Værker, ganske utilstrækkelig til at fyldestgjøre 1 Om tidligere Fund af interessantere Håndskriftbrudstykker, som liave været anvendte paa den angivne Måde, se Rørdam: Kbhvns. Kirker og Klostre i Middelalderen, S. 88, og sammes Kbhvns. Univ. Hist. I, 131, hvortil kan be­ mærkes, at det på sidste Sted omtalte Brudstykke af et •gammeltysk Digt „om Parcival“ (d. e. den yngre Titurel), som jeg selv havde lagt Mærke til, før jeg vidste, at Dr. Rørdam havde set det, af mig er bleven meddelt til en yngre tysk Videnskabsmand, Dr. H. Treutler, som har udgivet det i Germania 21. Jahrg., S. 153 flg. Af hvad jeg selv har fundet — til Dels dog som Omslag om Regnskaber fra en lidt senere Tid —, kan fremhæves Brud­ stykker af et Håndskrift af Josephus’s Jødiske Historie og Brudstykker af et smukt gammelt Gradual, som bl. a. indeholdt en ITellig-Olafs-Legende. De sidste ere af mig i sin Tid meddelte til Prof. G. Storm, som har udgivet dem i sine Monumenta historica Norvegiæ, p. 245—46. At Universitetets Bogbinder har fået de pågjældende Håndskrifter udleverede af Universitetet selv, kan der vist i det hele lige så lidt være Tvivl om, som derom, at Universitetet i de fleste Tilfælde, hvor der var Tale om Kassation af Pergamentshåndskrifter, der tilhørte offentlige Stiftelser og sendtes til Kjøbenhavn, fik Lejlighed til først at undersøge dem. Jeg antager derfor, at Universitetet heller ikke kan frikjendes for indirekte Skyld med Hensyn til den Kjendsgjerning, at ikke færre end 76 „gamle Munkebøger“ fra Sorø Kloster efter Kongens Befaling i 1608 bleve brugte til „Fyrværk“ på Kjøbenhavns Tøjhus, efter en Tid at have henstået der (se O. Blom i „For idé og Virkelighed“ 1869, S. 94). 2 Se Rørdam: Kl. Chr. Lyskanders Levned, S. 174 og 277, og samme Forf.s Kbhvns. Univ. Hist. I, 223—24, jvfr. 637—38. 2