KjøbenhavnSkolevæsen_1895-99
109
3. Under 3die December tilstillede Direktionen Magistraten en Skrivelse med Forslag om Opførelse af en ny Kommuneskole paa Østerbro lidt Nord for Vibenshus Friskole. Bygningen ønskedes færdig til Begyndelsen af Skoleaaret 1897—98 og tænktes tagen i Brug som Friskole, medens samtidig en af de nuværende Friskoler foresloges omdannet til Betalingsskole. I Skrivelse til Borgerrepræsentationen af 23de December tiltraadte Magistraten Direktionens Forslag og foreslog endvidere, at den paatænkte Skole skulde opføres paa Grunden mellem den ny Kirke paa Strandvejen og Østre Gasværk, hvilket Forslag vedtoges af Repræsentationen i Mødet den 3die Februar 1896. 4. Hattemager Felbergs Legat uddeltes i Juni Termin i Lodder paa 20 Kr. til 4 Elever fra Jagtvejens Friskole. 5. Renterne af Majestæternes Sølvbryllupslegat uddeltes som sædvanlig til 8 Elever fra de kommunale Friskoler med lO1^ Kr. til hver. 6. Renterne af Gerson Levys Legat uddeltes i Juni Termin i Lodder paa 20 Kr. til 6 flinke og trængende Elever fra Hindegades Friskole, hvis Forældre vare hjemmehørende i Nyboder. 7. Kommunelærer Larchers Legat til Konfirmationshjælp for Drenge i Hindegades Friskole uddeltes med 10 Portioner (5 i Marts og 5 i September) å 20 Kr. 8. Ligesom i de foregaaende Aar har Direktionen tilladt Bestyrelsen for Studentersamfundets Aftenunder visning for Arbejdere at benytte et vist Antal af Kommunens Skolelokaler i Aftentimerne mellem Kl. 8 og 10. 9. I Følge modtagen Meddelelse fra Foreningen for Friskolebørnenes Bespisning er Bespisningen i den forløbne Vinter gaaet for sig i alle Friskolerne fra Juleferien til Slutningen af Marts (i alt 65 Dage). Der er uddelt 239,281 Portioner varm Mad, som have kostet 31,749 Kr. 63 0., altsaa 133/10 0. pr. Portion (Formad og Eftermad). Der er bleven bespist 7,326 Børn 3 Gange ugentlig.
Direktionen for Borger- og Almueskolevæsenet i Kjøbenhavn, den 15de August 1896.
J. Paulli.
H. N. Hansen.
C. S. Klein.
Made with FlippingBook