KjøbenhavnPaaHolbergsTid

Haarde Straffe.

369

tes for Tyveri, nem lig til at miste deres Hud og den ene skulde tillige brændemærkes og arbejde paa Bremerholm paa Livstid, hvilket form ildedes til, at den første i 2 Maaneder skulde arbejde i Skub­ karren i Kastellet og den anden løbe 3 Gange Spidsrod gjennem 300 Mand og derefter arbejde i Skubkarren i 3 M aaneder17). Arbejde i Skubkarren, til hvilken man blev lænket, var en meget streng Straf. En ulykkelig Skrædersvend, der havde gjort Skrue, hvilket man meget godt kjendte paa den Tid, i det han nem lig havde fremkaldt Opløb foran Oldermandens Hus og gaaet omkring for at forbyde de andre Svende at arbejde, dømtes ved en Politiretsdom af 11. Ju li 1721 til at arbejde i Skubkarren i Kastellet og hans Navn skulde opslaas paa det sorte Bræ t (paa G a lg en ); han blev dog benaadet for Skubkarren. Da en Soldat havde forskrevet sig til Satan med sit eget Blod, blev hans Forskrivelse brændt af Profossen udenfor Garnisons Kirkes D ø r 18). Y ed F orordn ing af 13. Okt. 1703 bestemtes det, at den, der hjalp Soldater til at desertere, skulde miste Ørerne og arbejde paa Livstid paa Bremerholm . I »D et arabiske Pulver« (1 , 1) har Andreas m istet sine Ø rer, hvorfor han gaar med en polsk Hue og hilser Folk ligesom Officerer, naar de trækker paa Vagten, ved at bukke lidt og lægge Haanden paa Huen. I »Dend forkeerte M ercu- rius« for April 1726 omtales en Stodder fra Vendsyssel, der hed Hans med Næsen, »thi han havde hverken Næse eller Øren, fordi de var ham forhen afskaaren, da han fik sit Pas for L omm etyv«. Det synes altsaa, at Lomm etyve mistede baade Næse og Ører. Bremerholm er om talt foran. Da i »Jeppe paa B jerget« (2, 2 ) Jeppe spørges om , hvad han gjorde igaar, da han red paa Jagt, svarer han: »J eg har aldrig været enten Jæger eller Krybeskytte, thi je g ved, at det er Bremerholm s Arbejde. Man blev undertiden endnu døm t til at brændemærkes, thi en Mand og Kone, der 1717 havde stjaalet i Magleby Præstegaard paa Amager, dømtes, han til Galgen og hun til at kagstryges og brænde­ mærkes i Panden, men K ongen benaadede ham til Arbejde paa Bremerholm og hende til Arbejde i Spindehuset19). I »Abracadabra« (3, 5) siger Arv om H en rik: »Han slipper nok for at blive straffet paa Ryggen, den murede Galge vil ikke blive ham for g od «. Denne murede Galge udenfor Vesterport var for Tyve af Byens Folk. A f »Dend forkeerte Mercurius« for Juli 1726 ses det, 24