KjøbenhavnPaaHolbergsTid

Private Søgsmaal. 367 gaves og betroedes dem i Hænde, baade i Alm indelighed og Særde­ leshed, som de agtede at være bekjendt og vilde være ansvarlig for; navnlig maatte de ikke udsuge nogen med for h øjt eller ubilligt Sallarium, men skulde mage det saa, at der hverken derover eller i andre Maader skete noget billigt Klagemaal. Bestikkelser af Dommere fandt ikke Sted, men i Prologus til »U lysses« paavises, hvorledes man kunde bære sig ad. Paris siger nem­ lig: »En D omm er lader sig ikke bestikke. Havde jeg været gift, saa kunde hun have adresseret sig til min Frue. Hun kunde da have taget im od dem og jeg have m in Samvittighed fri«. D e fleste Sager var private; det offentlige tog sig sjelden af Sags A n læ g, men P ølgen heraf var, at mange kriminelle Sager aldeles ikke kom for Retten, naar Eolk vilde undgaa Udgifterne ved Processen og de arresteredes Underholdning. Saaledes var der 1725 en fattig Skom ager, hvis Kone og Tjenestepige blev forgivne ved at spise Grød og førend de døde be­ skyldte Læredrengen og en anden Tjenestepige for at have kommet Gift i Maden. Da Øvrigheden gjorde nærmere Undersøgelse, var Skomageren meget utilbøjelig til at anlægge Sag imod de paagjæl- dende, i det han undskyldte sig med sine ringe Kaar, hvorfor Stadens Underfoged maatte forfølge Sagen i hans Sted. Derved slap han for at betale Udgifterne ved D omm en for Bytinget, men nu mente Magistraten, at han skulde i det mindste udrede Udgifterne ved Fan­ gernes Underholdning i Fængslet og Honorar til de tilkaldte Barbe­ rer for Synsforretningen over de Forgivne 13). De barbariske Straffe, som en ældre Tid havde haft saa mange af, var nu for en Del afskaffede. Det var dog ikke længer siden end 1675, at en Ladefoged, der havde myrdet Gaardens Forpagter, fik følgende Straf: først blev hans Hjærte skaaret ud af ham og Bøddelen slog ham dermed paa Munden, dernæst blev hans Arme og Ben slagne itu med et H jul, en R em blev skaaren af hans Bug og en R em af hans R y g, hans Hoved blev afbugget med en Øxe og satjpaa en Pæ l og Legemet parteret og lagt paa 4 Stejler u ). De sidste Dele af Straffen maa im idlertid ikke have haft nogen Betydning for Delinkventen, thi H jæ rtet kan ikke tages ud, uden Livet er forbi med det samme, men naar saadanne Straffe udførtes enkeltvis, udviste de følgelig et frygteligt Barbari, f. Ex. ved at skære Remme ud af Skindet, hvoraf vi endnu har Talemaaden at skære en bred Rem