KjøbenhavnPaaHolbergsTid

29

Topografi.

Fam ilier; mange Grunde var store, saa lier vel af og til endog kunde findes Smaahaver. Gjennem Østergade føres vi til Kongens Torv, som det officielt hed , eller Hallandsaas, som det hed i daglig Tale. Paa den Tid vidste man nok , hvorfra Navnet skrev sig , thi det var i Frederik IIF s Tid, da Planen for den ny Stad skulde gjennemføres, at man nedbrød den Forstad, der laa udenfor den gamle Østerport, sløjfede de gamle Volde og Grave, saa her en Tid lang saa forfærde­ ligt ud, at man hverken kunde komme op eller ned; da kaldte man dette uvejbare Stykke skjæmtvis Hallandsaas efter den ufarbare Egn, der adskiller Skaane og Halland5). Navnet holdt sig ind i det i 9 . Aarhundrede, Arv bruger det ogsaa i »Jean de France« (1, 2). Nu var det ikke Hallandsaas mere, Christian V ’s Statue, der da var en mere statelig Skikkelse end i vore Dage, stod paa sin Plads, omgivet af et stort Haveanlæg, der gik meget længer ud end det nuværende. Torvet var omgivet af smukke Bygninger og der var i det Hele gjort, hvad man kunde, for at gjøre det værdigt til Kongenavnet. En Mængde af de Gaarde og Palaier, vi nu ser, stod her allerede den­ gang, og Hovedvagten havde allerede længe staaet paa den Plads, hvor vi endnu saa den i vore Dage ved Enden af N y Adelgade. Gaar vi tilbage ad Østergade, har vi paa højre Haand med Ind­ gang gjennem en Port Peder Madsens Gang, der indtil for en halv Snes Aar siden kunde give et Begreb om Fortidens smalle Gader med tilsvarende lave Huse, nu findes N y Østergade paa dens Plads; i samme Gang fandtes endnu en mindre Gang, der var lukket i den ene Ende, nemlig Pistolstræde og Pistoltorvet, der havde Navn efter Ligheden med et Pistolskjæfte. I samme Ketning som Peder Madsens Gang gik da som nu Christen Bernekovstræde, med sin Fortsættelse Gammelmønt og Yognmagergade, og Pilestræde med sin Fortsættelse Springgade. Holberg nævner ofte Christen Bernekovstræde som et Sted, hvorfra ægte Kjøbenhavnere nedstammer. I »Jean de France« (1 , 7) fortæller Jeronimus, at baade han og hans Faderer fødte i denne Gade, og at han bar sit Navn med Gud og Æ ren. I »Jakob von Thybo« (1, 4) undrer man sig over, at Stygotius er bleven saa lærd, siden han er født i en saadan Gade. Arv i »Maskeraden« (1 ,11 ) m ener, at han kan ogsaa blive fornem ligesom andre, der tager Til­ navn efter deres Fødested, naar han vil lade sig kalde Arv Copernikov- stræde. Lodret paa disse Gader gik da som nu Silkegade, der vel endnu havde bevaret det meste af det P ræ g, den havde faaet i Chri