KjøbenhavnPaaHolbergsTid

Arresthuset.

359

duerne er beklædte, hvilket og havde saa vel gelinget dem, at de havde faaet en Laas opbrækket, men formedelst H indring ved andre af Arrestanternes Tilkom st ej videre derved fik udrettet, dog var alt dette endda for andre end dem selv forborgen og Arrestforvareren derom uvidende, hvorom siden begge Personers Bekendelse af enhver især til allernaadigst Eftersyn overleveres. Derved beroede det da til nogle Dage derefter, da Eders kgl. Majestæts Gfeneralfiskal, Kancelliraad Smith, som for den allernaadigst forordnede Komm ission aktionerer Ridefogden, forlangte, at samme Person maatte udi et aparte L oge­ mente alene for sig selv blive indsat, formedelst nogen Underretning, han søgte at faa af andre Arrestanter, som R idefogden skal have ladet sig ud med om Sagen, paa det Ridefogden ikke skulde forføre dem til vrang og urigtig Bekjendelse. Og da R idefogden derefter blev for sig selv sat, falder Bendix Jørgensen paa den Tanke ved et Brev af 1. hujus at anmode og begjære af en Mand boende her udi Staden ved Havn Jokum Pedersen Koppe Knapmager, at han, saa fremt, siger Bendix Jørgensen, i sit Brev, han vilde møde ham for Guds D om . vilde tilkjøbe ham paa Apotheket de Specier, som paa den dermed fulgte R ecept var opskrevet, og er Mercurium Sublima- tus, Arsenicum Salis Armoniaci, af hver Slags en Unce, item Corro- sivum ferri, men som denne Jokum Koppe* ikke turde fyldestgjøre eller efterkomme Bendix Jørgensens Begjæring og i den Sted skriver ham tilbage, at han ikke vil vide af saadan K omm ission at sige og beder ham med adskillige Expressioner, at Bendix ikke vilde føre ham i saadan Fristelse, men ikke desto m indre lader Bendix sig dermed dog ikke nøje, men atter skriver Brev til denne K oppe om det samme. Men som Arrestforvareren fik om denne Korrespondens til Slutning Efterretning og kom over Bendixes sidste Brev, saa fik hans Dessein heller ikke derudinden nogen Fremgang.« I det ny Arresthus tillod Magistraten 1717 Barbererne at ind­ rette et Anatom ikammer, thi det skete oftere, at Forbryderes Legemer udleveredes til Lægerne. Saaledes tillod K ongen 1720 Justitsraad Buchwald at anatomere en Kvinde, der var dømt til at halshugges og hendes H oved at sættes paa en S tage6). Et andet Arresthus var Blaataarn ved Langebro, men dette var for A m te t7) og vistnok allerede da for Hofetaten eller dem, der hørte under H of- og Borgretten. Studenterne havde Fængsel paa