KjøbenhavnPaaHolbergsTid

Fattig Adel. 351 samme Aar Magede Skræderne over, at en afdanket Matros paa Torvet solgte Skindklæder, som han selv syede; hans Fortjeneste var kun ringe, thi han tjente 8 Sk. paa et Par B u x er.96) 1725 søgte de M ilitære om Torvestader, hvor de kunde sælge S k o .97) 1724 blev der forhudt en Grenader, der holdt offentlig Skole paa Christians­ havn, denne Levevej, da han ikke var examineret af Sognepræsten eller Magistraten og betog den beskikkede Skolelærer hans L ev eb rød .98) Under Manglen paa Kaserner maatte

Soldaterne indkvarteres hos Borgerne, og Begjeringen lovede at betale for denne Indkvartering, men Penge saa. Borgerne ikke til. 1718 og 1720 beklagede mange m in­ dre Borgere sig over den Trang og Penge­ mangel, de var komne i paa Grund af den K redit, de havde maattet give de ind­ kvarterede M atroser, paa hvis Hyre de vel havde faaet Anvisning, men denne blev ikke udbetalt; de fleste var ved at blive ruinerede over den G jæ ld , de herved var a*SL. — ) komne i til Bryggere og B a gere." ) Matroserne var ikke meget betroede, thi 22. Dec. 1724 forbød Kongen at kjøbe Munderinger af de indrullerede Matroser, og Ingen maatte give dem K redit uden K ompagnichefens Tilladelse. En Klasse Mennesker, man saa ofte paa den Tid, var de fattige Adelspersoner, der hovm odede sig af deres Æ t, men selv var ude af Stand til at hævde Fa­ miliens Anseelse paa anden Maade. Den

E n H olm ens M and. F ra oldn. M useum .

gamle A d el, der havde mistet sine Rettigheder ved Enevælden og for en stor Del sine E jendomm e ved financiel Ødelæggelse,“ levede endnu i D rømmene om Fornemhed i Modsætning til den nybagte borgerlige Adel, der var Indehaver af dens Herregaarde og de store Embeder. I »Barselstuen« (3, 1) viser sigæ n Frue i Portechaise med en