KjøbenhavnPaaHolbergsTid

Militære.

347

Officerernes Praleri og Løgnagtiglied skildres i »Barselstuen« (4, 3), idet O fficeren fortæ ller: »Jeg havde en liden Affære med en fremmed Officer igaar Eftermiddags, som je g stak ihjel, unter uns gesagt, ved Euglestangen; vi kom i Disput, saa vi derudover maatte ud for Euglestangen, hvor jeg nær havde stukket m in K on ­ trapart ihjel, thi Spidsen af m in Kaarde var ikke en Eingerbred fra hans H jæ rte.« Og da Korfits bemærker, at han lige havde sagt, at han stak ham ihjel, lader han sig ikke forbløffe: »Har je g sagt det, at jeg stak ham ihjel, saa stak je g ham ogsaa ih jel«. En endnu mere stortalende Person er Diderich Menschenschreck, der (Sc. 18) fortæ ller: »M it Navn var saadan Skræk blandt Tyr­ kerne, at de havde ingen Lyst at gjøre noget Forsøg paa Bytte, saa

Bønder. F r a Kosenborg Riddersals Loi't.

kjed havde je g gjort dem af det Haandværk. Jeg tør sige, at jeg alene ved Parti hid og did skilte dem over ved 20,000 Mand og med m in egen Haand paa en Maaneds Tid massakrerte über zwei „tausend Janitscharen auf einm ahl«; naar Praleriet ret skal drives, sker det bedst paa Tydsk. Den kosteligste militære Stortaler er dog Jakob von Thybo, der dog ikke er dansk Officer, men praler af sine Krigsbedrifter uden­ lands, hvis Usandfærdighed han selv røber ved sin kolossale Uviden­ hed; da det komm er til Stykket, viser han sig ligesaa fej som hans lærde Modstander. H olberg vil ikke fremstille ham som Officer, thi de danske Officerer havde indlagt sig Æ re i K rigen, men som en Karrikatur paa en Storpraler. Samtiden mente, at Holberg med