KjøbenhavnPaaHolbergsTid

Topografi.

2 6

Guldsmeden, skraas over for Bageren osv. I »Den Vægelsindede« første Udgave ( 2 , 4 ) siges saaledes Galanterikræmmerenken at "bo næst ved Henning Henningsen, i »Jean de France« første Udgave (3, 2) nævnes »i Vimmelskaftet næst Bogtrykkerens«. Værtshuse havde særlige Havne, f. Ex. Køge Kro i Mikkelbryggersgade og andre Havne, der senere vil blive nævnte. Gaderne i Skipperboderne, der fra først af saa ud som Hyhodershuse, men nu vel for enD el var ombyggede, var omtrent de samme som nu , dog med nogen Forskjel i Havnene, og adskilte sig fra Hutidens Gader ved deres større Smalhed, thi Laxegade var kun 11— 12 og Admiralgade 9 — 10 Alen bred, de andre i samme Forhold. Hellikestræde (nu Asylgade) var saa snæver, at enV ogn ikke kunde kjøre igjennem den, hvorfor Magistraten 25. Sept. 1724 befalede, at den skulde gjøres bredere. De andre Gader var Dybensgade, Laxegade og Hummergade, men medens den første og den sidste var lukkede i den østre Ende og ikke gik ud til nuv. Asylgade, var Laxegade ligesom nu forlænget med Reverensgade, saaledes kaldet efter Revieren eller Kanalen, der gik udenfor. I den anden Retning gik Admiralgade, Skvaldergade, der da hed Skvalder- gaarden, og Holmensgade. Hellikestræde hestod alene som en For­ bindelsesvej imellem Enden af Dyhensgade og Vingaardstræde. Langs den Del af Holmens Kanal, der var nærmest Kongens Hytorv og hed Holmens Revier, stod derimod større Gaarde. Vingaardstræde var kun 9 Alen bred og i dette laa endnu V in - gaarden med en stor Have. U d fra Vingaardstræde til over mod Lille Kongensgade var Smedens Gang, der paa sine Steder kun var 4 V 2 Alen bred, den var lukket i den ene Ende med en Port, igjennem hvilken Skippernes Lavshus i Lille Kongensgade havde Udgang. Vingaardstræde var forbunden med Lille Kongensgade ved den smalle Ulkegade, der nu ogsaa hedder Holmensgade og endnu er et historisk Mindesmærke om, hvorledes en af de gamle Smaagader saa ud. Den var kun 5 Alen bred og skulde have været udvidet ved Opførelse af ny Bygninger, men dette var ikke sket4). Lille Kongensgade havde samme Bredde som n u , men da den ikke er herørt af større Ilde­ brande, findes der endnu ikke faa Levninger af Bygninger fra ældre Tider. Det samme er Tilfældet med Østergade. Dens Huse staar paa samme G rund, hvor de har staaet siden Arilds T id , men den var paa den T id , vi behandler, ikke »Strøget« eller Hovedpulsaaren og havde ikke mange Handlende, derimod boede her en Del fornemme