KjøbenhavnPaaHolbergsTid

328

Sekterere.

Aar gaa til Ende, skal K jøbenhavn blive til en Stenhob. Mærker vel, hvad je g siger og je g v il sige det anden G ang, at det maa mærkes desto vissere, n em lig : førend 10 Aar gaar til Ende, skal K jøbenhavn blive en Stenhob. Denne Spaadom lagde mange paa H jæ rte, andre udlo den og i Aaret 1728 var der ikkun 2 Aar af Term inen tilovers, da talte mange derom . I det samme blev Spaadommen op fyld t, og Dr. Dürkop selv syntes saa lidet som andre at have ventet Opfyldel­ sen den Gang, thi hans Skræk blev saa stor, at den drog hans lang­ varige H elsot efter sig« 64). D et er foran: omtalt, hvorledes Præsterne paa Prædikestolen angreb den overdaadige K lædedragt. Der kom ogsaa fremmede Bods­ prædikanter. Det kunde have været interessant at v id e, hvad den S. 224 omtalte »P ilegrim « førte i sit Sk jold , men om ham findes intet; derim od fortælles følgende om en anden, der var her i Aarene m ellem 1720 og 1728 : »N ogle Aar før sal. og h øjlovlig K ong Frederik I Y .’s D ød ankom fra Tydskland et Menneske, som gav sig ud for at have Guds levende Ord og at være sendt som en P rofet til at aabenbare K on g en , at Guds V ilje var, man skulde her til Lands afskaffe den overdaadige K lædedragt. Den salig Herre fandt Behag i at lade den velmenende Mand komme for sig et Par Gange og hørte ham med T aalm odig- hed, men det var alt, efterdi han selv bedre af Forfaring vidste, hvad Vanskelighed der var ved at give gode Love. Im id lertid , da dette formente Guds Sendebud h oldt idelig an og ej vilde lade sig afvise, saa fik Hofpræsten Hr. Conradi Befaling til at handle m ed ham og høre hans Forslag om mulig Forbedring, da Fejlen var unægtelig nok. Denne gik saadanV ej, at han tilstod ham alt det, som klagedes over U orden i denne Sag, sigende: Jeg disputerer Eder ikke Eders Kald, og endnu m indre Sandheden af det, I klager over. Jeg lover Eder ogsaa at gjøre m it Bedste til at naa saadan en F orbedring, men en T ing kræver je g først af Eder, som I ej maa nægte m ig, efterdi I er Guds Mund til os, nem lig, førend den forrige Klædedragt forbydes, da skaffer os en af Gud kjendelig approberet Model paa den ny. Lad os se en P røve af den rette Gud behagelige Façon og Farve, saa skal Sagen have sin Rigtighed. Dette kunde den gode Mand ikke og altsaa blev intet a f « 65). A f ringe Betydning var i Frederik I V .’s T id nogle Fanatikere, hvis Lærdomme afveg fra Statskirkens. Om en af disse fortæller