KjøbenhavnPaaHolbergsTid

25

Topografi.

af større Bygninger, der skjulte Kirken for dem, der gik paa Gaden. Gamle Amagertorv eller Torvets østlige Ende, var ogsaa meget for- skjelligt fra det i vore Dage, idet det var bebygget paa den Side, bvor nu Højbroplads er. Det var den anseligste Del af Byen med dets for­ holdsvis bøje Huse og gammeldags Bygninger; ber var ogsaa Hoved­ sædet for Handelen og der var Kjøbmandsboder i de fleste Huse, foruden dem, der var udenfor paa Gaden; det var omtrent det eneste Sted, bvor det var tilladt at bave Udbygninger, der ellers var aldeles, afskaffede. Era Amagertorv gik en Hovedgade, Højbrostræde, ned til Højbro, saaledes at den nuværende Husrække paa højre Side af Højbroplads ogsaa udgjorde Strædets højre Side. Her var stærk Færdsel. I »Uden Hoved og Hale« ( 1 , 3 ), bvor Pernille søger at modbevise Rolands Tro paa Forvarsler, siger bun: »Ligesom naar Herren fastende vil stikke sit Hoved igjennem Yinduet nær Højbrostræde, betyder det ufejlbar, at en Vogn vil komme forbi, tbi saasom der altid er fuldt af Vogne i den Gade, saa kan det ikke slaa fejl«. Paralel med Højbrostræde gik Store Færgestræde, hvis østre Hus­ række var den samme som nu den østre Side af Højbroplads; den var ikke saa anselig som Højbrostræde, men ligesom i dette boede ber mange Handlende. Hd til S. Nikolaj Kirkegaard førte de 3 Kirkestræder, af hvilke de to kaldes saaledes endnu, det tredie hedder nu Fortunstræde efter Hotel Royal, der var en Gjæstgivergaard med Navnet Fortunen. Lille Kirkestræde var forbundet med Fortunstræde ved Lille Færgestræde. Langs Gammelstrand laa en Del Kjøbmandsgaarde, ligeledes i Bold­ busgade. Hvad der nu er en Del af Holmens Kanal, bed dengang Størestræde, opnævnt ligesom flere af de omliggende Gader efter »Fisk«, som man dengang benævnede alle Dyr, der levede i Vandet; det bed dog mere almindeligt Numrene ved Holmens Kirke. Stræk­ ningen mellem Holmens Kirke og Vingaardstræde blev nemlig i Kristian den I V ’s Tid bebygget med Boliger for Kongens Søfolk og bed derfor med et fælles Navn Skipperboderne; det var smaa Huse med ensartet Udseende, der ligesom Nybodersliusene maatte nume- reres for at skjelnes fra hinanden. Husenes Numerering indførtes først 1771 i bele Byen og man maatte hjælpe sig til at finde Vej ved visse Kjendemærker paa Husene, en blaa Haand, en Fugl, en Falk, et Oxeboved, en flyvende Hest osv., eller ved at sige: næst ved