KjøbenhavnPaaHolbergsTid

Studenterne.

3 1 6

og Trøst i deres Alderdom, men I rejser klog bort og kommer gan­ ske forvirret tilbage, oprører den bele By, forplanter sælsomme Me­ ninger og forsvarer dem med Haardnakkethed; skal det være en Frugt af Studeringer, saa burde man jo ønske, at der var aldrig Bøger til. Mig synes, det fornemste, man burde lære i Skolerne, er alt, hvad der strider mod det, som I er befængt med, og at en lærd Mand burde fornemlig kjendes fremfor andre derpaa, at han er mere tempereret, modest og føjelig udi sin Tale end en Ulærd. Thi den sunde Filosofi lærer os, at vi bør dæmpe og stille Tvistigheder og staa fra vore Meninger, saa tidt vi overbevises af den ringeste at være vildfarende. Det første Bud i Filosofien er at kjende sig selv, og jo mere En forfremmes derudi, jo siettere Tanker har han om sig selv, jo mere synes ham, der staar tilbage at lære. Men I gjør Fi­ losofi til Fægtekunst og holder den for Filosofus, der ved subtile Distinktioner kan forvende Sandhed og rede sig ud af alle Menin­ ger; ved saadant gjør I Jer forhadt af Folk og bringer Lærdom i Foragt, saasom man bilder sig ind, at saadanne underlige Lader ere Studeringers rette Frugt. Det bedste Baad, jeg kan give Jer, er, at I arbejder paa at glemme og rydde af Jert Hoved det, som I har anvendt saa mangen Nattevagt paa at lære, og at I tager Jer nogen Haandtering for, hvorved I kan bane Jer Yej til Jer Forfremmelse eller, om I endelig vil blive ved Studeringer, at I da indretter dem paa en anden Maade«. De ulærde, der saa, at de fleste Studenter endte som Præster og hørte saa megen Tale om Klostret, maatte let tro, at dette var en gejstlig Stiftelse og at man der øvede sig i at prædike. I »Jean de France« (1, 1) siger Jeronimus: »Jeg kan opregne over Snese smukke Karle, der har studeret deres Prækestol paa Klostret og gjort Præ­ kener, som have været højtagtede endog udi Yor Frue og Runde Kirke, hvor de lærde Menigheder ere«. Man brugte paa den Tid noget Lærred af en fortrinlig Beskaffenhed, der blev forskrevet fra Tydskland og hed Klosterlærred, og som paa Bjerget blev antaget for at skrive sig fra Klosteret; derfor siger Nille ogsaa i »Erasmus Monta- nus« (1, 4): »Klosterlatin, det er jo det bedste Latin, ligesom Klo­ sterlærred er det bedste Lærred«. Klosterlatin, der ogsaa nævnes i »Den Yægelsindede« (1, 6), var den Latin, der brugtes ved Disputere- øvelserne og næppe var fuldt klassisk. Paa Regensen var Fribolig for 80 Studenter, med hvilke 5