KjøbenhavnPaaHolbergsTid

Franske Skuespil. Operaselskab.

235

»U lysses von Ith a c ie n « og de danske Skuespil fo rd rev sn a rt de fremm ede B a n d e r og g jo rd e deres F o rm æ n d b rø d lø se .48) E t fra n sk H o fth e a te r bestod i stø rste D elen af F re d e rik IV ’s R e g jerin g stid ; vel forjog P e ste n S ku esp illern e 1711, m en de kom igjen h e rtil 1715 og 2 A a r efter fik de til D ire k tø r R en é M o n taig u , der allerede i C h ristia n Y ’s T id h avde væ re t ved H o fth e a tre t, h v is Leder h a n b lev 1701. H a n s an d en H u s tru v ar dansk, m e n ta lte saa g o d t fran sk , a t h u n ogsaa blev a n sa t og regn ed es b la n d t T ru p p e n s første S k u esp illerin d er. D e S tykk er, d er spilledes, v ar af de fø rste franske F o rfa tte re og d et v a r følgelig F o re stillin g e r for d et fine P ub likum . N ogle A a r efter o p tra a d te im id le rtid en M edbejler til de fran sk e Skuespil i e t O peraselskab, d er u n d e r L edelse af R e in h a rd K ay ser n ø d stor A nseelse i H am b o rg . 1721 blev d et ov erd rag et K ay ser a t in d ­ rette en O pera, og da H o fth e a tre t skulde b e n y tte s h e rtil, fik de franske S k u esp illere A fsked, M o n taig u m ed en P e n sjo n af P o stk assen paa 200 R d l. A t d en n e M and vedblev a t bo i K jøb enh avn , blev af den stø rste ’ B e ty d n in g for d en danske Skueplads. D isse franske Skuespil havde sto r In d fly d else p a a T en d en sern e til F o rn em h ed , d er i F o rv ejen var store nok, og i m an g e K red se frem k ald te de en R in g e ag t for hv ad d er var dansk, h v ilk e t ses a f den R ep lik , H o lb erg h a r la g t »Den V æ gel­ sindede« i M u n d en i fø rste U dgave af denne K om edie. H u n siger n em lig efter a t have su n g e t en »fransøsk« V ise: »D en V ise h a r E n ov ersat paa dan sk , m en d e t h a r in g e n K lem , th i m a n m aa sige om v o rt Sprog, h v ad m a n sige vil, saa er d et dog ikke a t lig n e ved T y d sk eller F ra n sk . M an ro se r saa m e g e t disse danske K om ed ier, m e n h v o r gode de end ere, saa k a n je g for m in D ød ikke lide dem , je g véd ikke selv h v o rfo r. Id a g sk al d er spilles et sm u k t S tykk e, k ald et »Den p o litisk e K an d estø b er« , h v ilk e t je g vilde ønske v ar oversat paa fransk, a t, om de fran sk e K om ed ier kom h e r i Moden ig jen , je g kunde se den agere, ti p aa d an sk h a r den in g en A rt. J e g k a n faa ondt alene af T itle n « o. s.' v. 1723 fik O p eraselsk ab et T illadelse til en Grang om U g en a t spille offentlig p a a H o fth e a tre t, m e n d et k u n d e ikke b estaa og ved P aask etid er re jste d e t tilb ag e til H am b o rg , da K on g en ej h eller vilde underholde d et læ n g er. A t ogsaa d ettes F o re stillin g e r besøgtes af B orgerfolk, frem g a a r af, a t H o lb erg i »K ilderejsen« k an lade L eonora optræde som h u n gjør. P e rn ille siger (1, 2): H u n er en sto r E lsk er-