KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Frederiksholm. som havde villet sagt, at inden tyve Aar paa denne vilde P lads en præ gtig Bygning staar. Der fordum F ladv and var, moradsigt, uanseligt, der var ej ryd d et Grund, der var ej meget renligt, men før den G rund blev k lar og Bunden blev bered, det kostede vel mer, end nogen tro r og ved. F ø r man fik gennemgaaet Søbunden og opnaade den faste B laalers Grund og fandt den rette Maade, det sigend’ salte Vand at hindre i sin Gang, det kostede Umag og megen Pengeklang. Der vel den Bygning er, hvis F ødders Undersaale h ar meget mere kost, end Værten kunde taale, d et er dog dyre Sko, som mere ko ste kan end K læder til en Krop, med H at og H atteb aand. Dog hvad det haver kost, maa man nu ej fortryde, man ved den gode Havn Oprejsning god skal nyde, de Bygninger og selv er af den P ris og Værd, at dertil Købmænd faas, som nok er uforfæ rd“ . Gaderne havde i det hele de samme Navne som nu, ti vel var der et Forslag om at kalde dem Pave-, Kejser-, K urfyrste-, Kardinal-, Abbed- og Munkegade, men i de kglj Skøder bruges de samme Navne, som nu, dog hed Frede- riksholm s K an al undertiden Slotsstranden, og Stormgade! Slotsgade, medens ogsaa Løngangsstræde kan være kaldt Stormgade, men de nuværende Navne er alle fastslaaede ved G rundtaxten 1689. Ny V estergade v ar d et officielle Navt, men den hed i Folkemunde V igantsgade efter V igant Michel- becker, der byggede en anselig G aard, hvor nu Prinsens Palais! er. Ny Kongensgade hed ogsaa Prinsensgade. Naar et saadan t s to rt Arbejde som Frederiksholms An­ læg blev udført, skulde man tro , at der blev sørget for, at Omgivelserne kom til at ligge i nogenlunde ordentlig} Stand. Tvæ rtimod, om d et nu skriver sig fra de mili' taire A vtoriteters Forsømm elighed eller M agistratens Raad- E

50