KjøbenhavnHistori_5_1660-1699
Vejene.
536
at have været indenfor Søerne, i Nærheden af det Stedr hvor Soldaternes Lejr var, men antageligt er det dog, at det var Nørre Fæled, hvor der altid senere er exerceret. Større Mønstringer holdtes læuger borte, saaledes i Juni 1681 over 8600 Mand hinsides Ny Amager1). Stadens V e je var i en maadelig Forfatning. Saaledes skriver Kongen 1663, at Stenbroerne paa Vejene til Ros kilde og Køge var saa brøstfældige, at Rejsende ikke kunde komme frem uden med største Besværlighed,, hvorfor Magi straten skulde gøre sin Del deraf istand indtil Valby, lige som ogsaa Vejen udenfor Nørreport skulde gøres bekvem og brugelig til at fare over med Kongens store Vogne og Ka reter. 1662 klager Kongen o v e r , at den alfare Vej til Frederiksborg baade straks udenfor Staden og paa den lange Stendam ved Hyltebro (Løgten) var meget brøstfældig, hvorfor Magistraten skulde lade sin Del af Vejen gøre istand med Træ- og Stenbroer samt Grøfter og anden Nødtørft. 1673 klager Kæmneren over, at man vel havde sluttet Overenskomst med en Vognmand om at holde Vejen istand til Valby Bakke for 20 Sletdaler aarlig, men han havde forsømt den saaledes , at den ikke kunde istandsættes for under 100 Rdl. Derimod havde Kæmneren dette Aar ladet Vejen brolægge fra Bommen til Acciseboden. Magistraten overtog nu selv denne V ej, saaledes blev der 1675 lagt en ny Bro over Graven udenfor Vesterport (ved nuv. Vester bros Torv) og Vejen derfra til Acciseboden blev gjort istand, da den var ganske forkørt og fuld af Huller. 1676 blev Stenbroen over Nørre Fæled istandsat2). 1692 overdrog Kongen Tilsynet med Stadens Veje til O. Rømer og Klavs Rasch , men Aaret efter blev det dog igen overdraget Magistraten, der 26. April s. A. befalede Mellemliggeren i Vesterport, at da Stadens Stenbro og Vej
!) Extraord. Relationer. 2) K. D. VI, 375— 76. 381, 387.
Made with FlippingBook