KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Gyldenløves Palais. 45 Den første Bebyggelse af den nyere A rt var G y l d e n ­ lø v e s P a l a is . P aa Grunden, af livilken en Del havde tilhø rt Ulrik Kristian G yldenløve1, fik U lrik F red e rik Gyldenløve Skøde af Kongen 22. M arts 1 6 6 9 ; den sagdes da at strække sig fra det Sted ved Kvæ sthuset (S ejlhu set)2), hvor S lagter­ boderne staar, til H jørnet af Gaden langs den projekterede Kanal og fra Torvet ud imod S tranden indtil D ybet3). Gyldenløve, der 1670 af Kongen havde faaet Kallø i Foræ ­ ring, men ikke kunde finde sig tilfreds i denne Afkrog, ned­ brød det gamle Slot og benyttede M aterialerne til sin Byg­ ning4), og 29. Sept. 1671 fritog Kongen ham for G rundskat og andre Paalæg af den Bygning, han agtede at lade op­ bygge ved den ny Kanal. A aret efter blev G rundstenen lagt. I Bordings Danske M ercurius for M arts 1672 skrives: „Paa Kongens sto re Torv H r. Gyldenløve figer at faa sin Bygning op, før Sommeren afviger, h ar og den Æ re nydt, som sker ej hver gemen, at Kongen d ertil selv h ar sat den første Sten. Den ædle P rin s Georg og sin Sten d ertil lagde, de store Kongens Mænd og hjulpe til og s a g d e : Gid E jerm anden her i Glæde, F red og Ro vel mangen Dag og A ar lyksaligen maa b o “ . I Nov. 1673 klages sammesteds over, at Gyldeuløve var i Norge: „Hans herlige Palads, hvis Bygning skulde fremmes ved hans Nærværelse, desm idlertid forglemmes*'. Grunden til, at det gik langsom t med Bygningen, var dog Mangel paa Haandvæ rkere. 16. Ju li 1672 befalede Kongen M agistraten at skaffe Bygm esteren E v ert Jansen 10— 12 af de dygtigste Mursvende, som uden v idtløftigt Op* A) Jfr. Kbnh. Hist. og Beskr. II, 349. 2) Smstds. III, 355. 8) K. D. VI, 498—99. 4) K. Hansen, Ridderborge I, 194- 5) K. D. VI, 597.