KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Udenbys Grunde.

531

5. Nov. 1674 bevilgedes der Staden Jordskyld af alle Grunde udenfor Vesterport, hvad enten de var Stadens Fæstegrunde eller bortskødede af Kongen, nemlig som Dele af den af Kristian IV købte Kalvehave. Denne Bestemmelse har i senere Tider fremkaldt ikke liden Forvirring med Hensyn til Ejendomsretten indenfor S. Jørgens Sø. Byen havde nær mistet alle Jorderne nærmest udenfor Kastellet og Stadens Grave, hvor der førend Belejringen havde ligget skønne Haver og Vænger. Da Ruse lod Kastellet op­ føre, lod han indgrave en stor Plads forat brage denne til Græsning for sine Arbejdsheste, men Magistraten erhvervede efter Kastellets Fuldendelse Frederik III’s Brev 25. Maj 1667, at denne Jord skulde vedblive at tilhøre Staden, dog saaledes , at den skulde slettes og jevnes og kun bruges til Græsgang for Staden, men ikke til Bebyggelse. Endnu 1672 har denne Jevning ikke kunnet ske „for Landfolkets aarlige Lejr og Arbejdet paa Fæstningen14, som det hedder i en Besværing fra Magistraten fra dette Aar. Denne Besværing udrettede dog intet, Grunden blev ligefrem betragtet som Statsejendom, hvilket bl. a. ses af en Rentekammerskrivelse af 21. April 1682 om Leverance af 30 Tdr. Havre til at saa i „Hans Majestæts Vang mellem Øster- og Nørreport indenfor Peblingesø “ . Da Rentekammeret 1697 ligefrem vilde udforpagte Jorden, gjorde Magistraten en kraftig Ind­ sigelse; den gjorde opmærksom paa, at da Fortifikationen blev udvidet og lagt længer ud, mistede Blegmændene en Del af deres Jord og maatte flytte hinsides Sortedam. Da Stadsgravene blev fordybede, brugtes Jorden til de Material- heste., der arbejdede derved, hvilket kun skulde vare, til Arbejdet var færdigt, men Fortifikationsbetjentene havde alligevel betjent sig af Jorden, pløjet og saat noget og bort­ lejet andet, hvorimod Magistraten vilde have gjort Ind­ sigelse, „men formedelst Enighed og Fredelighed i adskillige 34*