KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Ivirker. Afaatte Præster.

5 02

handlinger, at der blev truffet en endelig Bestemmelse om, hvilke Gader, der skulde høre derunder 1). Ved Ho l me n s K i r k e oprettedes 1686 et særligt Sognepræsteembede for de Hollændere af luthersk Tros­ bekendelse, der havde sluttet sig til denne Kirke. Denne Præst, Mag. Jakob Andersen, skulde forrette Gudstjeneste om Søn- og Helligdage Kl. 12 og om Onsdagen Ivl. 9. senere bestemtes Torsdag Kl. 8 . 1688 forenedes Embedet med det i Ny Amager (Frederiksberg). Da Præsten 1694 kaldtes til Store Magleby paa Amager og det blev ham for besvær­ ligt at betjene den hollandske Menighed, blev Mag. Lavrids Thura kaldet , der tillige blev Præst ved Ny Hollænderby. Det var paatænkt at opbygge en særlig Kirke for denne Menighed paa Hjørnet af Dronningens Tværgade og Adel­ gade, men dette blev aldrig til noget. Da Thura 1703 blev Præst i Aarhus, nedlagdes Embedet og Menigheden søgte S. Petri Kirke2). Den gamle Trækirke paa K r i s t i a n s h a v n ombyttedes med den nuværende, der indviedes 19. April 16963). Her kan endnu omtales det Uvæsen, der blev drevet af flere afsatte Præster, af hvilke nævnes en gammel Mand, der kaldte sig Jan eller Janus Jacobi, men egentlig hed Johan Klavsen Trenov, desuden Frands Strø, Petrus Lau- rentii Gram, Laurentius Petri Grenst. Disse Præster viede Folk, udstædte Ægteskabsbeviser og tog ikke Hensyn til, om vedkommende var gifte i Forvejen. Den værste var dog Søren Finclie, hvis Præstehabit var fradømt ham 1696, men som dog bar sin Præstedragt med Kjol og Krave og „et ’ ) K. D. HI, 479, 502. 2) K. D. VII, 143— 44, 153, 164, 192— 95, 207, 422, 455, 488— 89, 500, 512. Chr. Y. Tageregister S. 117! Giesgings Jubellærere I, 466. 3) Da man ventelig kan imødese en Række Skrifter om Kjøbenhavns Kirker, skal der her ikke gaas nærmere ind paa disses Forhold i denne Periode. Om de fremmede Menigheder er talt foran.