KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Politiet.

485

For nærmere at blive knyttet til Magistraten blev han 27. Sept. 1684 Borgmester, men hans selvraadige Adfærd og hans Embedes Indgriben i Magistratens Omraade bragte ham snart i Konflikt med denne. 1687 klagede den over, at han ikke konfererede med den, at han befattede sig med Sager, der afhang af Kontrakter og angik Gæld, som i første Instans hørte under Bytinget, og at han arresterede Folk, der ikke havde forset sig mod Politiets Anordninger. Han holdt Ret i sit eget Hus, hvorved Kongen og Byen mistede deres Indtægt af Sagefald, og vilde ikke opgive Politibetjentenes Navne for Magistraten. Han oppebar flere Portskillinger, end der tilkom ham, betyngede Torvesidderne med særlig Afgift, foruden hvad de gav til Staden, og hans Betjente trak Folk i Slutteriet, der med Magistratens Til­ ladelse sad paa Torvene eller gik omkring og solgtex) , saa de ikke alene mistede hvad de handlede med, men maatte udløse sig af Slutteriet med Penge. Han tillod ikke Skip­ pere at losse uden sin Tilladelse og opslog under sin Haand Plakater med Taxter paa Kød og Brød, hvad Magistraten hidtil havde gjort. I den Anledning blev der nedsat en Kommission, der udvirkede en kgl. Befaling af 7. Avg. 1687, der befalede J) A t Koner raabte paa Gaderne, ses af J. S. Sehesteds Digt „Kjøbenhavns ynkelige K lage": „Naar jeg engang lystvandre gaar paa nogen Rinskvinkælder, hvor Svend og Dreng tilrede staar, naar Redepeuge gælder, da ser jeg tit med største Harm en Rendekærling løbe med Østerskurven paa sin Arm,

som spørger: hvo vil købe, da leder jeg med største Flid i Lommer og i Fikker og finder knap en lumpen Hvid mer, end som jeg fordrikker.tc