KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Brandvagt.

4 8 0

og i Hast kom ud til Porten og da ikke kunde faa Porten op, hvorudover hun gennest mit Hus forbi udi aller største Hast løb hen til Graverens, som og alle der var gaaet i Seng, og fik dem op i Underklæderne, item op i Taarnet saa hastig, som allerhastigst ske kunde, at jeg da skal have svaret, det kom mig intet ved men Graveren, da skal saa- danne Ord af min Mund sagt aldrig findes i Sandhed og dersom de saa efter Angivende befindes, da vil jeg gærne og godvillig lide al den Straf, som mig Øvrigheden vil paa­ lægge, ti jeg , som laa i det allerinderste Værelse sovende og vidste af ingen Ting, saa nemlig hverken af Ildebranden eller hvad ved Kirkeporten passerede; hvorledes kunde jeg svare enten et eller andet til den, jeg intet hørte tale, men om Pigen imod min Vilje og Videnskab har udbrudt af Ufor­ stand med nogen saadanne Ord, det ved jeg intet af. Ellers der nu samme Pige kom igen tilbage fra Graverens og mig, efter jeg blev opvakt, da først alting beretter, da lod jeg hende udi allerstørste II og Hast løbe til Porten igen, men der hun kommer ud, finder hun Porten aaben, som Gra­ veren havde faaet op, og i det samme begyndte hans Tjener at klemte Der maa dog have være noget i, at Kurerne kunde tro, at de ikke maatte klemte uden Ordre, da de ellers ikke kunde bruge en saadan Undskyldning i følgende Tilrette­ visning af 7. Dec. 1691: „Samtlige Kurerne udi Vor Frue Kirke og S. Nikolaj Kirke vare tilstede og bleve tilspurgte og examinerede,s hvorfor de ikke havde klemtet, der den Ild begyndtes, som var op- tændt udi Justitsraad Kruses M ølle1) ; da svarede de, at de klemtede, der de kunde ret se Ilden og at de ikke torde klemte, førend de fik Bud, men de blev strengeligen repri- menderede og anbefalede straks at klemte, naar de saa

J) Se Side 41.