KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Ny Sprøjter.

4 7 6

tog noget, og hvor det reddede Gods blev ført hen. Det tidligere Forbud mod Uvedkommendes Tilstedeværelse blev gentaget. Ogsaa Garnisonen og Holmens Folk skulde møde hver paa sit anordnede Sted og maatte ikke forlade Pladsen under Branden. Som Hjælpere ved Sprøjterne befaledes derhos Favnsættei’ne, Korn- og Kalkdragerne at være til­ stede, og Prammændene maatte møde med deres Pramme, naar Ilden var ved Vandet. Der udlovedes en god Belønning af Brandkassen for dem, der lod sig finde flittige og trolige; de, der kom til Skade, skulde tages først under Lægebehandling, og hvem, der ikke vandt sin Førlighed i gen, skulde forsørges paa Livstid. De dræbte forundtes der en ærlig fri Begravelse og de efterladte fik en „Recompenee“ '). 1694 bestemtes det, at den ovenfor paabudte Skat 5000 R d l., der oprindelig foruden til Brand- og Løgte- væsenet ogsaa skulde anvendes til Afbetaling af Stadens Gæld, alene skulde bruges til de 2 første Indretninger, og der skulde beskikkes en af Raadmændene og en af de 32 Mænd til at styre denne Kasse og afgive aarligt Regnskab derfor. Det ses, at 1695 blev Byens Sprøjter prøvede 2 Gange om Aaret, ved hvilken Lejlighed Tøjhusets Sprøjter ogsaa skulde give Møde. Brandvæsenet blev i denne Tid forbedret med en nv Opfindelse, om hvilken vi først vil anføre Henrik Gerners Lovprisning: „End vil jeg lægge til, hvad mer’ er inventeret til Byens nyttig Gavn og hvad der er spenderet til Alles Frelse, naar en Vaadeild opstaar, hvordan den dæmpes kan, at den ej Fremgang faar.

') K. D. V II. 268— 83.