KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Brandvæsen.

4 6 8

I Udebrandstilfælde skulde de nærmeste Vægtere gøre Allarm i Gaderne og tænde Løgterne og da forføje sig til Raadhuset og gøre Melding, hvorpaa de der skulde nedsætte deres Gevær og Morgenstjerner, at de kunde hjælpe med Sprøjterne; de andre Vægtere skulde ogsaa sætte deres Ge­ vær i Borgervagten eller nærmeste Huse og hjælpe med ved Slukningen. 1691 fik Politimesteren Overtilsynet med Væg­ terne *). 25. Avg- 1663 befalede Kongen Hans Schack, Frederi Ahlefeldt, Hans Nansen og Frederik Thuresen at opsætte en fornøden og tjenlig B r a n d o r d n i n g til Kongens Stad­ fæstelse, men det er ikke bekendt, om dette skede. En saadan ny Ordning blev først fuldført i Kristian V’s Tid. Efter den betydelige Ildebrand 1680 (se S. 388) ud­ kom en kgl. Frdn. 9. Nov. 1680, der tilholdt Husfædre og Husmødre tilligemed deres Tyende til at omgaas varlig med Ild og Lys og især have flittigt Tilsyn med, at der ikke skede Skade ved Maltgøren, Bryggeri, Bageri, Slagteri, Tvæt eller i anden Maade. Den, der forsætlig foraarsagede Ilds- vaade eller gav Anledning dertil, skulde straffes paa Livet og erstatte Naboer og Genboer al Skade, og den, som gav Anledning ved Skødesløshed og, Uagtsomhed, skulde enten straffes paa Kroppen eller paa Livstid sættes paa Bremer- holm eller i Tugthuset. Desuden blev det forbudt at have større Oplag af Krudt, men saadanne Oplag maatte Borgerne lade forvare i Kongens Krudttaarne. Denne Forordning blev ikke alene oplæst paa Raadstuen, men fra alle Prædike- stole baade til Froprædiken, Højmesse, Tolvprædiken og Aftensang. At der ogsaa blev gjort noget forat hindre Ildebrand paa Grund af ulovlige Ildsteder, ses af følgende Beretning i Raadstueprotokollen:

O Iv. D. VII, 60, 126, 230, 264— 65, 276— 77, 363, 364— 65.