KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Vægterne.

4 6 6

Aften møde paa Raadhuset, inden de gik paa Vagt, og om Morgenen skulde de sammesteds afgive deres Rapporter. Foruden at passe Løgterne skulde de hindre og afværge Slagsmaal, Tyveri og Stratenrøveri, og hvis de ikke selv kunde bemægtige sig dem, der udøvede saadanue Ting, skulde de hente Hjælp fra nærmeste Soldatervagt. Hvis nogen kom til Skade eller blev dræbt ved saadanne Tilfælde, laa han paa sine Gerninger og Vægterne kunde ikke kræves til An­ svar. De skulde ogsaa paase, at ingen Urenlighed blev kastet paa Gaderne eller i Kanalen. Enhver Vægter skulde „raabe hvert Timeslag, fra han kommer i Vagten og til han gaar af Vagten, den sædvanlige Udraabning indtil Dagningen11. Her er altsaa ikke Tale om Afsyngning af Vers, men Udraabning af Klokkeslettet er en Skik, der ogsaa brugtes af det ældre Vagt­ korps, der, som ovenfor omtalt, kaldtes den raabende Vagt. Allerede paa Belejringens Tid raabte Taarnvægterne Klokke- slettet 1). Det ses, at Vægterkorpset først maa være kommet i Stand ved Juletid 1683, ti det er først 24. Dec., at 49 Vægtere tog Borgerskab. Deraf maa sluttes, *at man begyndte med 49, ti 1684 tog aldeles ingen Vægtere Borgerskab. 1686 udkom en lille Bog indeholdende „adskillige Fo ordninger Politien angaaende“ , hvori findes et Udtog af For­ ordningen af 1683 tilligemed Vægterversene, der betegnes som „de Vers, som Vægterne ved hvert Klokkeslet om Natten skal synge“ . Samme Vers findes ogsaa i en anden Udgave fra samme Aar i en Tavle over, naar Gadeløgterne skal tændes og slukkes til Aarets forskellige Tider , tilligemed Vægternes Instrux, i hvilken det hedder, at enhver Vægter hvert Timeslag skal raabe den sædvanlige Udraabning „og de Vers, som dertil beskikkes11. Det maa derefter antages, at Versene er tagne i Brug 1686. Der kan næppe

l) Kbnh. Hist. og Beskr. III. 287.