KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Jørgen Fogh.

4 2 5

Fortale hos hans mægtige Svoger. Ved Forhøret i Anled­ ning af dennes Fald blev det vidnet, at »Fogh havde sine Hænder i Griffenfeldts Sager, naar noget var at fortjene“ *). Fogh har næppe været ganske ren i Henseende til at mod­ tage Bestikkelser, og i de mange løse Beskyldninger, som kom frem imod Griffenfeldt, havde hans Forhold vistnok sin Del. Der er dog ikke bevaret noget Forhør over ham, hvoraf der fremgaar noget bestemt. Da Griffenfeldt blev arresteret 1 1 . Marts 1676, havde man allerede Kl. 4 om Morgenen sikret sig Foghs Person og sat ham i Blaataarn og det paa en saadan Maade, at Griffenfeldt ikke kunde faa Underretning derom; her blev han siddende, til dennes Sag var tilendebragt. Efterat Griffenfeldt 11. Juni paa Retter­ stedet var bleven benaadet med evigt Fængsel, kom der 17. Juni 1676 Befaling til at foretage Sagen mod Fogh ved Bytinget, og Kæmneren Hans Jensen Stampe blev beskikket som Dommer, da Byfogden Peder Villumsen skulde optræde som Vidne. Det hedder om denne Sag i en gammel Beret­ ning2) : „Borgmester Jørgen Fogh blev paa Bytinget anklaget som skyldig i Underslæb, han tilstod sin Forseelse og bad for sig med grædende Taarer; da faldt hans haarde Dom 3. Avg. 1676: han skulde miste to Fingre, staa et Kvarter i Halsjærn, føres ud af Byen af Bøddelen og evig forvises af R i g e t D e t er ikke godt at vide, hvad der er kommet frem imod ham, men naar Højesteret paa saa ringe Indicier, som dem, der forelaa, kunde dømme Griffenfeldt, kan man ikke vente, at Bytinget kunde afsige nogen mildere Dom over den , der ansaas for at være meddelagtig i hans saa- kaldte Forbrydelser. Kristian V var imidlertid her som ved saa mange andre Lejligheder mildere end Domstolen og Fogh slap med at forvises til Aarhus.

J) Vaupell, Griffenfeldt, Breve og Aktstykker S. 70. 2) O. Wolf, Griffenfeldts Levned S. 392.