KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Magistratens Kaldsret.

4 1 4

selv at besætte de Bertillinger, der stod under den, var saare liden ; ofte søgte endog de af Magistraten beskikkede Bestillingsmænd bagefter Kongens Stadfæstelse. Frederik III kaldte saaledes Raadstueskriveren, og Vejermesteren fik sit Kaldsbrev stadfæstet af Kongen. Griffenfeldt fik dog udvirket, at Magistraten selv maatte besætte de smaa Be­ stillinger, hvilket ses af et Brev af 4. Febr. 1672 fra P. Resen til Griffenfeldt, men det ses tillige, hvor afhængig Magistraten nu var af denne Stormand, ti Resen skriver, at hvis der var nogen, som Griffenfeldt ønskede som Klokker ved S. Nikolaj Kirke, skulde denne nyde Bestillingen freiufor nogen anden, men ellers ønskede Magistraten en Hører ved Yor Frue Skole, medens Præsterne ved Kirken, Raadmand Arent Berntsen og Kirkeværgerne havde gaaet Magistraten forbi imod kgl. Majestæts Brev og drev paa at faa en Student O. Munck. Hvis Griffenfeldt ønskede sidstnævnte befordret, skulde intet være Magistraten kærere end at efterkomme hans Vilje, men ellers bad den om, at den anden maatte faa Bestillingen1). Iøvrigt søgte efter den Tid ogsaa mange Kongens Stad­ fæstelse, saaledes Vragere, Mæglere, Bedemænd og flere. Kapellan­ embeder blev besatte af hele Magistraten, Sognepræsten og Kirkeværgerne i Forening2). Ofte blev dog Magistratens Kaldsret underkendt af Kongen, som da den 1696 havde kaldet Morten Reenberg til Adjunkt og Successor ved Helligaands Kirke3). Da Sognepræsten og Kirkeværgerne til S. Nikolaj Kirke efter gammel Vis havde kaldet M. Mikael Henriksens Broder Nikolaj Henriksen til nederste Kapellan 1678, gjorde Magi­ straten Indsigelse, idet den formente, at dens Kaldsret var

’ ) O. Wolff, Griffenfeldt S. 88. *) Om den ældre Kaldelse se Khvn. Hist. og Beskr. IV. 29— 30. 3) Kirkehist. Saml. 3. R. III. 492.