KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Amalienborgs Brand.

393

været; enhver søgte Døren, de sidste vilde være de første og de første forhindrede de sidste, indtil Ild, Damp og Røg ikke alene betog mange baade Syn og Aande, men endog Livet. „Om nu endskønt de næst ved Udgangen værende Per­ soner frelste Livet af Branden, saa var dog 50 Personer deraf saa forbrændte, at de fleste af dem kort Tid derefter boitdøde og de andre med stor Nød beholdt Livet. Man mener, at 260 Personer udi denne ulykkelige Ildebrand er omkomne, ihvorvel den kommunicerede Liste, som herved føjes, ikkun specificerer 171 Personer, som jammerlig dels halv og dels ganske ere forbrændte og brændte til Aske, og var det det beklageligste, at deriblandt var de fleste Kærnen af de fornemste Indbyggere, ypperlige Subjekter og Officerer, samt af det skønneste Fruentimmer, uuge og velopdragne Børn, og at mange Familier derved ganske og aldeles er undergaaede, eller de efterlevende ved saadan jammerlig Skilsmisse sat i saa stor Bekymring, at de uden Trøst i saa stor Sorg maatte forgaa, ja den Bedrøvelse og Elendighed, der var at anse, da man de forbrændte Legemer mest stykkevis af Asken uddrog, hvoraf mange ikke kunde kendes, og fandt mange her og der, som havde omfavnet hinanden med Ar- mene, uden Tvivl for at redde hinanden, samt en Brudgom, der allerede havde været i sin Frelse, men i Haab at frelse sin Brud havde begivet sig ind. i Faren igen oe tilligemed hende bleven brændt, er ikke med nogen Pen at beskrive. ' „Sandelig det Menneske maatte være haardere end en Klippe, der kunde uden Bevægelse beskue, hvorledes en Fader mod to Børn i Armen og nogle frugtsommelige Kvin­ der af den hede Aske blev uddragne, de dejlige Børn med højt opsvulmede Ansigter og halv forbrændte Legemer ligge for deres Øjne, som tilforn havde haft største Ærbødighed for dem, man hørte derover allevegne Jammer og Elendighed, Suk og Graad, en Hustru søgte sin Mand, en Mand sin