KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Frygt for Krig med Sverig.

3 67

Jærnpande, der stod ud fra Raadhusets Taarn, saaledes at Ansigtet vendte mod Løvstræde, hvor hans Gaard stod; denne blev nedreven, hvorved Kejsergade opstod og Løv­ stræde blev udvidet til en aaben Plads, hvor hans Skamstøtte blev opstillet. I disse Aar var der ogsaa en stadig Frygt for Angreb af Svenskerne. I April 1661 hed det sig, at Feltherren Hans Schack havde faaet Befaling til at ile til Kjøbenhavn, hvor 100 Musketerer havde faaet Ordre til at nedrive Bleg- mændenes Hytter udenfor Nørreport. I Juli udspredte en Rytterordonnans det Rygte, at Svenskerne var faldnu ind i Holsten. I November samme Aar viste sig i Staden nogle afskedigede svenske Officerer, der vilde til Tydskland, og da man frygtede for, at der stak noget under, fik Borgerskabets Officerer Befaling om at paaiægge deres Undergivne at holde sig i Beredskab Dag og Nat, at de kunde møde, naar Trommen blev rørt, ligesom det blev befalet alle Indbyggere at gøre Anmeldelse til Kommandanten om alle de Udlæn­ dinge, der bode hos dem.1) Ved Rygtet om Ulfeldts Forræderi opstod en Nat i Maj 1663 en Panik, saa Rytteriet blev samlet paa Slotspladsen. Samme Frygt for et svensk Overfald gentoges i Juni, da en Nat ikke alene alle Soldater og Officerer, men Kongen selv mødte paa Voldene, og i det hele var der en stor Mistillid til Sverig. Da saaledes i Februar 1665 tre lybske Matroser var gaaede over Isen fra Landskrone, blev man saa allar- meret, at hele Rytteriet blev udkommanderet langs Stranden, og hele Natten maatte baade Borgerne og Soldaterne holde Vagt. Da Kulden de følgende Dage tog til, blev Havnen fra Holmen til Toldboden opiset og der vedligeholdtes 2 Vaager i Isen af Borgerne, der knurrede over dette besværlige Arbejde; der plantedes Kanoner paa Kastellet og Pladsen blev besat med stærk Vagt. I Februar 1666 blev alle

1) Beckers Saml. I, 232, 250, 265— 66.