KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Gyldenlund.

336

tilforhandlet sig den af den forrige kgl. Kammertjener Jakob Petersen. Kongen stadfæstede ogsaa Gyldenløve alle de Privilegier, som Frederik III havde lagt til Stedet, og som det hid til Dags nydt havde, „men endog udi Henseende til adskillige store Omkostninger, som han til dets Indrettelse med Byg­ ning, Grøfter, Damme og Lystgange hidindtil gjort har og herefter agter at lade gøre, skøder til merbemeldte Hr. Ulrik Frederik Gyldenløve og hans Arvinger samme Sted med al dets tilliggende Grund, Skov og Mark samt Fægang saavel- som Fiskeri i fersk og salt Yand, med Drift og anden Her­ lighed ved hvad Navn det er eller nævnes kan, saavidt den opkastede Grøft sig nu strækker indtil Stranden, som er udi Længden 305 Roder eller 1830 Alen og udi Bredden 200 Roder eller 1200 Alen“ 1). Dette Maal giver 156 Tdr. Land og svarer til Charlottenlunds nuværende Udstrækning, Det er bekendt nok, at Ejendommen efter Gyldenløve fik Navnet Gyldenlund, og det ses, at det er ham, der har ind­ rettet de første Forlystelsessteder her, der formodenlig er vedblevne, efter at Kongen 1683 havde købt Gyldenlund af ham. Men det er vel næppe sandsynligt, at alle de Herlig­ heder, som Jakob Petersen havde i Sinde at indrette her, nogensinde kom til Fuldførelse. 1677 nævnes i Kæmnerregnskabet Johan Sørensen, i Dyrehaven, som Ejer af en Gaard paa Kongens Nytorv, hvoraf det altsaa ses, at der var et Traktørsted i Gylden­ lund allerede i dette Aar. I 1684 holdt Kongen en stor Fest her. I et Brev fra Rentemester P. Brandt til Oberst Lavrids Munk hedder det: „Til den Maskerades Fornødenhed udi Gyldenlund, som Hs. kgl. Majestæt der holdt den 26. September, har jeg ladet begære af velb. Oberst Munk 100 smaa Skibsløgter, som til dito Gyldenlund er blevne brugte langs Vejen op til *) Sæl. Registre XXVIII, 631—32. 2) Om Jakob Petersen se Beckers Saml. paa forskellige Steder, ogsaa Statskollegiets Dokumenter 24. Maj 1669.