KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Det danske Kompagni. Fægtning.

331

forblev længe i Brug; saaledes havde en Søkadet i 1715 igennem Plankeværket skudt en Borger med en Riffel fra den gaakaldte S t a t z e s Ha v e , og i Opmaalingsprotokollen for 1756 opføres Ejendommen endnu som fri for Indkvartering, saa længe den brugtes til Skydebane *). I 1694 genoplivedes d e t d a n s k e K o m p a g n i , der i henved halvtredsindstyve Aar ikke havde været i Virksom­ hed. Det var fornemmere end det foran omtalte Skyde­ selskab, idet der her blev givet dobbelt saa stort Indskud; Politidirektøren blev Direktør og fire fornemme Borgere blev Dominere, alle udvalgte af Kongen. Det genoptog Papegøjeskydningen og fik sin Bane udenfor Nørreport ved Fuglestangen (paa hin Side Jagtvejen ved Tagenshus), hvor Kronprins Frederiks Brud Prinsesse Lovise af Meklenborg i 1695 modtoges ved.et Telt af sin Brudgom og hvorfra Toget kørte til Østerport2). Ogsaa F æ g t n i n g hørte til Forlystelser, men Øvelse deri var aldeles nødvendig for enhver paa en Tid, da selv Skrædersvende bar Kaarder. I 1666 fik Pierre de Belle- garde kgl. Tilladelse til at holde Fægteskole for alle og enhver, „som sig udi slig Kunst Lyst haver at exercere og øve“, og 1668 fik Wulff Kristoffer Kratz et lignende Privi­ legium, men det ses af hans, at man i en Fægteskole øvede „slig Kunst i alle Slags Gevær saa vel som udi Fanesvin- gen“ 2). I 1672 beskikkedes en Stadsfægtemester Hans Henrik Eller, der maatte holde fri Fægtebod for alle og enhver, inden- og udenlandske, og i 1678 fortolkedes hans Privilegium saaledes, at han alene skulde være Stadsfægte­ mester, dog uden Præjudice for dem, som tilforn havde faaet kgl. Bevilling paa Fægtemesteri. Hans Fader havde i sin Tid været Fægtemester ved Sorø Akademi og siden hos

J) K. D. VII, 228— 29 med Indlæg, 536— 37, VIII, 347. •) K. D. VII, 440— 45, 463. 3) Fanesving var cn særlig Øvelse med en kort Fane, jfr. Peder Paars 4. Bog 2. Sang.