KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Kortspil.

318

(sætte paa Spil), og Hr. Politimester var kommen i Erfaring, at bemeldte Bedemand paa adskillige Steder skal have brugt Hr. Politimesters Navn, ligesom han lod samme Okse opsætte eller forspille, men han nægtede at have handlet paa anden Maade, end at dersom de vilde gøre Fuldmægtigen den Tjeneste, skede Herren derudi ingen Mishag, og tilstod, at Hans Povlsen ej havde begæret og sagt, at han skulde lægge Hr. Politimesters Navn dertil" *). Yed denne Tid kom K o r t s p i l i mere Brug, end det havde været i Forvejen. I 1685 beretter den svenske Ge­ sandt, at Kongen om Aftenen spillede Landsknægt, hyilket han mest yndede, skønt han ellers ikke havde stor Tilbøje­ lighed til S p il2). Kongen spillede ogsaa kun i Almindelig­ hed en Snes Aftener om Aaret, og ved Hoffet spilledes L ’hombre, Skærvensel og Lanter 3) ; af Kortspil kendte m;ui desuden Passe dix, Labete, Femkort, Piqvet; Cinque et Neuf, der nævnes hos Tøger Reenberg, var et Tærningspil. I 1673 fik Frederik Jakobsen og Medinteressenter Ene­ ret i 12 Aar paa at forfærdige Spillekort, men de var saa daarlig gjorte, at Kræmmerne ikke vilde tage dem i Handel, uagtet det i det kgl. Privilegium hed, at deres Kort skulde være lige saa gode som Peter Meffarts K o rt4). I en Lære- kontrakt for en Kræmmerdreng 1688 hedder det bl. a., at han skal holde sig fra al Skødesløshed som Kortspil og des usømmelige Bedrifter s). Efterhaanden synes Tilbøjeligheden for Hasardspil at være vokset saa stærkt, at Kongen den 1. Oktober 1698

*) Raadatueprotokollen. z) D. Saml. 2. R. Y 147. B) Meiborg, Christian V’s Hof, S. 39—40. 4) Jakob Worm skriver i sin Satire over Griffenfeldts Broder Albert Gyldensparrc:

I lærde Skrifter er han en erfaren Mand, Me ff erdi opus var ham stedse udi Iland.

Mefferdi opus er hvad vi kalder Jakob Holmblads samlede Værker. 5) K. D. VI, 526. Meddelelser om Silke-, Ulden- og Lærredskræmmerlavet, S. 24—28.