KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

314

Fyrværkerier. Kvæsthusets Grundlæggelse.

i Stadsgravene, hvilket varede i tre Timer „og havde vel endda varet længer, eftersom andre luftflyvende Værker skulde have været fremviste, dersom ikke Vinden lidet stær­ kere havde rejst sig.“ 27. Avgust 1682 holdt den franske Gesandt i Anledning af en fransk Prinses Fødsel et stort Gæstebud for de højeste Ministre; Vin sprang paa Gaderne og et Fyrværkeri for­ lystede baade Gæsterne og Kjøbenhavns Indbyggere1). 15. April 1683 indbød Gyldenløve Kongefamilien Kongens Fødselsdag. Paa hans Gaard opførtes en Komedie, idet Kong Dan sang en dansk Vise paa 4 Vers til Kongen, derpaa holdt Mercur, Mars, Fama og Victoria Taler og sang til Kongens Pris og Helte dansede tilsidst; derpaa spil­ ledes en fransk Komedie, kaldet den Ubekendte. Derefter dansedes et Par Timer. „Under Komedien blev dem, som stod paa Kongens Torv, til en liden Fornøjelse et Fyrværk forestillet. “ 26. Maj 1684 blev Grundstenen lagt til Kvæsthuset af Kronprins Frederik; han og hans Broder Kristian kom sejlende med Følge i adskillige Chalupper. Vejen fra Stran­ den var belagt med rødt Klæde og der kamperede et Regi­ ment Marinere. Efterat den første Grundsten, der var ud­ hulet, var nedhisset med en Vinde, blev der af Prins Frederik to skønne og rare Glas fyldte med rød og hvid Vin og satte ind i Stenen og der over lagt en Plade med latinsk Indskrift tilligemed et dansk Vers. Derpaa tog Prinsen Kalk og en Sølv-Murske og bedækkede Stenen, og i det samme sang alle omkringstaaende Murere under Ledsagelse af Cymbler og andre Instrumenter en tydsk Sang paa 3 Vers. Imellem hvert Vers blev der givet Salve af Marinerne, og fra det kgl. Admiralskib løsnedes 9 Stykker. „12. Juli 1688 trakterede den engelske Gesandt i An­ ledning af Prinsen af Whales’ Fødsel alle høje Ministre, Paa

*) Bircherods Dagb. S. 219.

Made with