KjøbenhavnHistori_5_1660-1699
Smædeskrifter.
299
og Bisidderne udi hvert Lav, at de baade selv anvender al muligste Flid til at efterforske saavel som ved andre lader flitteligen inkvirere og eftersøge, hvem til saadanne ukriste lige Paafund og Calumnier kan have været Optænkere, Be gyndere og Udspring, og hvis nogen kunde befindes skyldig, da dem straks for os at give tilkende, paa det de skyldige, enhver ved sit Forum, kunde efter Fortjeneste og andre til Afskræk tilbørligen straffes og de uskyldige fra al Mistanke blive befrit“ ') . En saadan Smædeskriver fra Kristian V’s Tid er nok som bekendt i Præsten Jakob Worm, der maatte ende sit Liv i Tranqvebar. Saadan Skrivemaade greb efterhaanden saaledes om sig, at ogsaa private Folk kunde blive Genstand herfor. I Byfogedregnskabet 1687 omtales, at Morten Randrup var tilfunden til at bøde 3 Gange 40 Mark Sølv „for ærerørige Ord, han ved Pasqvil imod Hans Jørgensen øvet har“ , men at han var frikendt ved en Bytingsdom af 17. Feb. 1687. Yærre gik det til, naar, som Politimesteren 1688 kla ger over, „en Del fortrædelige og udædiske Mennesker sig understander om adskillige ærlige og uberygtede Godtfolk ærerørige Skandskrifter og løgnagtige Pasqviller at digte og dem paa publiqve Steder her i Byen at have ladet opslaa saa og hemmeligen i Folks Huse indkaste og ellers udi Drikkehuse og andensteds at divulgere, ikkun at sætte ærlige Hustruer og Møer en Skandplet paa og dem deres ærlige Navn og Rygte at bestjæle.“ Politimesteren fik derfor 2. Juni Befaling om at lade opslaa Plakater, hvori Folk advaredes herimod, ligesom de, der kendte de skyldige og ikke angav dem, skulde være samme Straf underkastede som disse. I Politimesterens Instrux 1691 *) hedder det ogsaa: „Dersom hara nogen Skandskrift eller andet forekommer, som til Godtfolk at beskæmme eller deres Ære og Lempe at for klejne kan vorde udspredt eller paafundet, skal han al mulig
*) R. ])_ yxl, 232, med Indlæg, 358.
Made with FlippingBook