KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Stemningen under Kristian V.

294

B a r t s k æ r e r n e fik derimod 1684 den særlige Begunsti­ gelse, som de havde søgt om, nemlig at holde to Forsamlinger om Aaret „alene til at bringe vore Svende og Drenge paa den rette Vej, hvilken Forsamling ej sker uden i Olderman- dens Hus foruden noget Traktemente“ *). At de nævnte Omvæltninger i Lavsvæsenet har fremkaldt megen Misfornøjelse, er tydeligt af det foregaaende, men denne kom ikke til Orde paa en lydeligere Maade end Sten­ buks Opposition mod Magistraten. Kristian V var en folkelig Konge, hvem ingen tænkte paa at opponere imod; man var ogsaa i hans Tid efterhaanden bleven vænnet til den ene­ vældige Regering. Der bestod et vist gemytligt Forhold mellem Kongen og Kjøbenhavns Borgere. Suhm, der er født 1728 og gennem sine Forbindelser havde god Adgang til at faa paaliaelige Efterretninger om Tilstanden paa Kri­ stian V ’s Tid, fortæller2): „Kristian den Femte var munter og omgængelig. Gamle Folk have fortalt mig, at Kongen talte med enhver, som var tilstede ved Kuren. I Ridehuset kom han daglig og øvede sig, saa at han holdtes for en af de største Ryttere i Evropa; der kunde enhver tale med ham. Ofte red han igennem Gaderne, Borgerne stode for aabne Vinduer med Glas i Hænderne og drak hans Sundhed, slog og efter Tidens Brug ofte Glasset ud paa Gaden og itu; ofte drak de ham til og han gjorde dem Besked. Enhver skikkelig Borger kunde da gaa i Kongens Kælder og frit drikke Rinskvin.w Anderledes var Forholdene i de Aar, der fulgte nær­ mest efter 1660. Stemningen var meget trykket og Landets Tilstand i det hele var meget alvorlig. Statskassen var bankerot og Statens Kreditorer maatte nøjes med, hvad de kunde faa. Embedsmænd fik ofte ingen Løn, men naar

x) K. D. VII, 83 med Indlæg. 2) Suhms samlede Strifter XIII. 14. Se endvidere E. Holm, Danmark-Norges indre Historie 1 6 6 0 -1 7 2 0 II 22 flg.