KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Snedkermester Johan Stenbuk.

289

endnu Lav og kgl. Artikler, indfandt han sig derefter og begærede at maatte nyde Haandværks Rettighed ,og af en Mester tilskikkes." Hvis Stenbuk havde nøjedes med disse Klager, vilde hans Sag være bleven undersøgt og ikke have faaet videre Følger, men han gjorde en Række Forslag, der alle gik ud paa at indføre den gamle Lavsorden paany. „Paa det vores nu fast ganske ruinerede og forarmede Lav igen maatte komme paa Fode, at herefter ikke saa mange Mestere skulde foraarsages enten under Militsen eller fra Riget sig at begive eller og hos andre Mestere for Svend igen nødtrængende for­ aarsages at arbejde, som en Tid lang, siden Amterne aller- naadigst er ophævede, sket er og endnu daglig sker,“ søgte han om „at Mestrene maa samles udi mit Hus, naar nogle Materialier, som vi behøve, er til Købs, med Købmanden derom at handle og gøre Overslag, hvor meget enhver kunde have fornøden, foruden Magistratens Hosværelse, eftersom vi langsommelig Tid hos dem maa anholde, førend vi bekommer noget Svar eller Tilladelse, og inden vi siden faar Tilladelsen indløst og beskreven og det Magistraten at komme til os kan falde belejligt, foruden anden Kendelse, saa er Materia- lierne opkøbte af andre, og vi maa købe dem igen dobbelt saa dyrt.“ Han ønskede, at der to Gange om Aaret skulde holdes Samling i Overværelse af et Medlem af Magistraten for at afgøre Misforstaaelser og Tvistigheder og for at Mestrene kunde se og kende hinauden, og at Svendene mødtes fire Gange om Aaret i to Mesteres Nærværelse, for at Privilegierne kunde blive oplæste og Tidepenge til de Fattigø aflægges. Den ene Mester burde ikke give sine Svende større Ugeløn end den anden, nemlig */2 Rdl., at de ikke skulde lokke Folkene fra hinanden, ligesom ingen Mester burde tage nogen Svend i Arbejde uden Oldermandens Videnskab. Det hedder videre: „Turde jeg arme Støv og Aske uforgribelig bede mig, allernaadigste Konge og Herre, aller- 19