KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Snedkermester Stenbuk.

svarede ham, at han skulde respektere Retten og vide, hvad han sagde for sin Øvrighed, og at ingen med Skæl skulde kunne sige, at Magistraten jo havde assisteret dem med Retten i alle føjelige Maader, naar de det havde begæret, og med flere Ord straffede (dadlede) Johan Stenbuks Trod­ sighed, da kastede han med sin Nakke og sagde end yder­ mere: „Nej, nej, vi agter at gaa den rette Vej, vi har intet for Eder at gøre, I Herrer, “ hvorpaa Præsidenten sagde, at Johan Stenbuk straks skulde føres hen til Stadens Arrest­ hus, hvorpaa Johan Stenbuk atter igen svarede med en leendes Mine: „Betænker Eder vel, hvad I gør,“ hvorpaa Præsidenten straks tilligemed den samtlige Magistrats Kon­ sens befol, at der skulde kaldes paa Slutterkonen, og at han med hende skulde gaa i Arresthuset, og der Johan Stenbuk saa maatte gaa i Arresthuset med Slutterkonen og kom fra Retten ned til Døren, hvor da Politimesterens Tjener stod, blev han endda staaende lidt ved Døren og saa paa Politi­ mesterens Tjener, men han tog sig ham ganske intet an.“ Den 30. Avgust oplæstes for Raadstueretten en Stævning til den arresterede Johan Stenbuk, og denne lod oplæse sit Indlæg i samme Sag. Da dette Indlæg imidlertid ikke synes at have berørt Sagens Kærne, nemlig Misfornøjelsen med den kgl. Lavsforordning, var Magistraten tilbøjelig til lem­ fældig Fremfærd, og man ser navnlig her som saa ofte Peder Resens milde og forsonlige Sindelag. Det hedder nemlig i Protokollen: „Da Præsidenten hørte og fornam, at Stenbuk derudi (i sit Indlæg) sigtede og angreb hans Person alene, stod han op fra sit Sæde og stod ud for Retten; ikke desto mindre begærede dog Præsidenten af Magistraten, at han maatte entlediges fra sin Arrest, og tilbød ham, at dersom han vilde endnu bede Magistraten om Forladelse for den Trodsighed, han forleden for Retten havde bevist, vilde han da gærne lade Sagen falde, hvilket den hele Magistrat udi højeste Maader tilraadede Johan Stenbuk, at han skulde gøre,