KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

274

Skomagerlavet. Bagernes Skrue.

det med mange 100 Rdl.s Bøde. I Lavsartiklerne bestemtes nemlig, at ingen Bønhaser eller Fuskere maatte taales, hvor­ for Oldermanden havde efterjaget en saadan og indsat ham i Arresthuset, men han klagede til Magistraten, og denne afkrævede Oldermandens Erklæring. „Saasom jeg fattige Mand“ , skriver denne, „er ikke udi Skriveri og Rettergang noget erfaren, lod jeg kalde nogle af mine Lavsbrødre til­ sammen, efterdi det gik det ganske Lav an, og beraadslog om, hvad der skulde svares, og besluttede at lade ham løs. Samme Tid beklagede nogle Mestere sig over deres Svendes Uvillighed og den Fortræd og Skade, vi samtlige maa lide af dem, som de dog ingen Føje har til. En Del Mestere sagde, at de derfor ikke vilde give dem det for nogen Tid siden forundte Søndagsmaaltid Mad“ . Dette Møde reg­ nede Magistraten for fuldkommen Samling og forbuden Ved­ tægt1) og stævnede alle Mestere og Svende, henved 300 Mennesker paa Raadstuen. „Præsidenten var os saa gunstig og satte ikke noget i Rette imod os, men lyste Herrens Fred over os og bad enhver gaa hjem til sit Værksted og leve i Fred“ , men siden blev Mestrene stævnede og maatte bøde over 820 Rdl., desuden maatte nogle af dem bede Præsidenten om Forladelse, „at vi ikke skal melde om de ærerørende Ord, som vi* ganske uforskyldt da offentlig for Retten maatte høre“ 2). Haandværkssvendene, der, førend Forordningen blev udstedt, havde en temmelig betydelig Magt, fik denne ind­ skrænket paa alle Maader. Hvor let det tidligere havde været for dem at stanse Arbejdet, ses af følgende Dom, der dog ogsaa viser, at Opsætsighed blev haardt straffet. „Saasom med adskillige lovfaste edsvorne Vidner klar- ligen bevises, at Sigvart Petersen, ældste Skaffer for Bager­ svendene, der (da) Oldermanden og Bisidderne for Bagerne

r) Idet Magistraten ikke havde givet Tilladelse dertil. a) Ind­ læg til Reskr. 21. April 1683 (K. D. V II, 47).